Om Trollemad

Mathias Trolle - ejer og driver at trollemad.dk

Velkommen til Trollemad! 

Først og fremmest, håber jeg at du vil nyde, de ting du finder her på Trollemad. 

Jeg har altid elsket mad. Man kan måske endda sige at det er min passion. Ja, det måske en lidt af en kliché på sider som denne, for i alverden skulle man lave en madblog, hvis man ikke har en eller anden ekstraordinær kærlighed til mad? Nå, men hvorom alting er, elsker jeg mad. Ikke mindst at stå i et køkken.

Nogle af de tidligste minder jeg har, er af min far der står i et køkken og laver mad, og som årene gik, blev jeg en større og større del af køkkenet. Min far og jeg har altid nydt godt af at stå i et køkken sammen og hygge over gryderne. Nogen gange blot noget hurtigt mad, men andre gange stod det på fuldt ud nørderi.

I dag er jeg 32 år ung og min lyst til at lære om mad er større end nogensinde. Derfor besluttede jeg at Trollemad skulle laves. Mest af alt for at holde min gastronomiske kreativitet og eventyrlyst ved lige.

 

Indholdet på Trollemad

Trollemad er ment som et samsurium af viden og inspiration. Derfor vil det nogengange være indlæg som har med hverdagsmad at gøre og andre gange vil det være madnørderi.

Mad uden kød

Jeg er ikke vegetar, og jeg tror heller aldrig at jeg bliver det. Men grøntsager er nu engang lækre. Og mad uden kød er både en sund og bæredygtig måde at leve på. Jeg synes dog ofte at man løber ind i en forveksling af vegetarisk mad, som værende sund mad. Der er jeg ikke nødvendigvis enig. Jeg har derfor gennem længere tid forsøgt at lave hamrende gode og smagfulde retter uden kød – men uden det her fokus på “sundhed”. Jeg synes selv der er kommet nogen ret så gode retter ud af det. Du kan læse mere om dem her.

Kontakt

Jeg er altid interesseret i at snakke mad, så skulle du have nogle spørgsmål eller blot en kommentar, så kom endelig med dem. Men pas på, jeg kan muligvis komme til snakke i en evighed.

Ophavsrettigheder: 

Jeg har selv taget alle billeder og forfattet al tekst på hjemmesiden. Så lad lige være med at stjæle mine ting, alt for meget.  Hvis du skal bruge noget jeg har lavet, så skriv. Jeg er sikker på vi kan finde en eller anden løsning 🙂