Havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder

Havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder

Vidunderlige havregryn cookies med masser af hvid chokolade, havregryn og ristede hasselnødder. Sprøde udenpå og bløde og cheewie inden i. De er store og bombastiske og et absolut hit!

Når lillesøster aflyser

Jeg er ikke den typiske spiser af søde sager. Men med så meget mange af mine andre opskrifter, popper de oftest op i mit hoved, og nærmest besætter det indtil jeg får lavet opskrift og derved tanken ud af hovedet. Sådan fungere kreative krøllede hjerner nu oftest. Det er nu også okay. Især fordi jeg arbejder i en integreret institution, og mine kollegaer elsker heldigvis når jeg kommer på arbejde med en omgang kage, jeg lige fik lyst til at lave.

Det gjorde sig også gældende for disse havregryn cookies! De var egentligt produktet af for meget tid, fordi min lillesøster havde aflyst en aftale vi havde. Så der stod jeg en tidlig mandag eftermiddag (havde tidligt fri) og havde pludselig en hel eftermiddag fri. Derfor måtte jeg hellere få lavet lidt kage til mine søde kollegaer.

De blev også ret så glade. Og flere blev ved med at spørge om opskriften. Især en. Du ved hvem du er Katrine. Værsågod! Nu fik jeg mig endelig taget sammen til at skrive opskriften ;).

Havregryn cookies med masser af kærlighed!

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg elsker simpelthen bare havregryn cookies. Smagen af havren er bare helt fantastisk i den skønne cookie. Og så passer havregryn og chokolade bare fantastisk sammen. Jeg valgte at bruge hvid chokolade. Typisk ville man nok bruge mørk eller hvertfald mælkechokolade. Men jeg synes at de skulle have det her lyse præg. Det er også mere mildt, og hvor havregrynene i forvejen gør cookies tunge og bombastiske, syntes jeg det ville være lækkert med en hvid chokolade, for at modveje denne tunge smag. ikke at mørk eller mælkechokolade er en dårlig ting.

Det ville nok også være fantastisk. Men lige her, der foretrak jeg hvid. Jeg valgte også at bruge en blanding af hvidt sukker og brun farin, da jeg synes at den brune farin gør cookies dejlig cheewie. Lige som en cookie skal være! samtidig hjælper den hvide chokolade med at sprøde havregryn cookien op! så det er win/win og skide lækkert!

Et lille trick er at huske at bruge blødt smør, og piske den luftig inden resten af ingredienserne kommes i. Det gør at smøren binder lettere til resten af ingredienserne og derved gør at dine havregryn cookies ikke flyder ud og mister al smøren under bagningen!

Man kan sagtens fryse dejen ned. Bare smid et par kugler i en frysepose og frys dem. Så kan du tage dem ud og smide dem direkte i en forvarmet ovn, når du vil have dem. De skal selvfølgelig are have en smule længere bagetid.

Det tror jeg var det. Nu må du hellere komme i gang. De er virkelig gode! 

Havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder

Fantastisk lækre cookies med havregryn, hvid chokolade og hasselnødder. Sprøde udenpå og bløde inden i. En absolut fantastisk cookie!
Ret Dessert, Snack
Køkken Amerikansk, Dansk
Keyword Cookie, Havregryn, hvid chokolade
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 12 minutter
Hviletid 1 time
Samlet tid 1 time 32 minutter
Antal 25 stk

Ingredienser

  • 250 g Blødt smør
  • 150 g Brun farin
  • 150 g Hvidt sukker
  • 2 stk æg
  • 200 g Hvedemel
  • 1/2 tsk Natron
  • 1/2 tsk Bagepulver
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 200 g Hvid chokolade Hakket groft
  • 60 g Hasselnødder
  • 300 g Grovvalsede havregryn

Sådan gør du

  • Rist dine hasselnødder let på panden. Tag dem af og læg dem på et viskestykke og fold viskestykket over nødderne. "Gnub" skallen af dem og hak dem derefter groft. Stil dem til side til senere brug.
  • Pisk det bløde smør luftigt - ca. 2-3 minutter på en røremaskine eller med en elpisker.
  • Tilsæt den hvide sukker og den brune farin og pisk til blandingen er luftig og pisket godt sammen.
  • Tilsæt æggene – 1 ad gangen – Og pisk til det er en homogen masse.
  • Bland hvedemel, natron, bagepulver og vaniljesukker i en seperat skål. Tilsæt dernæst melblandingen til din cookiemasse lidt ad gangen. Pisk det sammmen til det er en ensartet masse.
  • Tilsæt hakket hvid chokolade og hasselnødder og rør kortvarigt rundt.
  • Tilsæt havregryn og rør rundt til massen er samlet og ensartet.
  • Lav kugler af dejen og læg dem på en stykke bagepapir. Jeg foretrækker store cookies, så jeg brugte et 1/2 decilitermål til at måle mine cookiekugler op. Jeg fik ca. 25 cookies ud af det. Du kan sagtens lave dem mindre, eller støre. det er op til dig. Det vigtigste er at du laver dine cookies af ens størrelse, så de bliver bagt ensartet.
  • Når du har målt dejen op i ca. 25 ens kugler. Skal de en tur i køleskabet i ca. 60 minutter (det gør ikke noget de er der længere).
    Det samler dejen og hjælper dine cookies med at skabe en sprød skorpe, inden smøren smelter.
  • Tænd din ovn på 190 grader.
  • Efter ca. en time i køleskabet tager du dine cookiekugler ud af køleskabet ligger dem på en bageplade beklædt med bagepapir og presser dem en smule flade.
  • Bag dine cookies i ovnen i ca. 12 minutter. Det afhænger selvølgelig af din ovn, så hold øje med dine cookies. De skal have en gylden overflade. De vil være bløde lige når du tager dem ud af ovnen, men de vil sprøde op når de køler af.

Sprøde og bløde havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder

Havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder

Mangler du også kage til dine kollegaer? Så prøv disse Brunsvigersnegle. De er vulgært lækre!

Er det måske mere en eftermiddagssnack til en kop kaffe? Så prøv disse chokoladeboller! de er luftige og virkelig gode!


Related Posts

Marcipansnegle med hvid chokolade og lime frosting

Marcipansnegle med hvid chokolade og lime frosting

Snaskede, lækre marcipansnegle fyldt med en skøn marcipanremonce. Troppet med en cremet frosting lavet på hvid chokolade og lime. Der er knald på smagende og bestemt også kalorierne. Så fortsæt kun under eget ansvar. Det er min fødselsdag i dag. Og derfor skal i forkæles […]

Stegt spidskål med hasselnødesmør og masser af parmesan

Stegt spidskål med hasselnødesmør og masser af parmesan

Stegt spidskål med en skøn hasselnøddesmør med timian og hvidløg, overhældt med masser af friskrevet parmesan og friskpresset citronsaft. En sommerbasker der smager henrivende og som er ret så let at lave. Skynd dig at lave den om sommeren, hvor spidskål er i sæson. Det […]



3 thoughts on “Havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *