Brunsvigersnegle

Brunsvigersnegle

Inden vi kommer for godt i gang, vil jeg starte med at rette en undskyld til det ikke mindst det fynske folk, men også hele danmark. Jeg ved godt at det er forkert at pille ved noget SÅ helligt som den lækre og altid fantastiske brunsviger. Men når det er sagt, så skaldet lige siges at det her er noget så vidunderlig en kreation. Måske fordi der er 400 g. smør i kagen. Måske fordi de tynde lag forhindrer den i at blive ligeså tør som en normal brunsviger kan blive. Hvorom alting er, så er de her brunsvigersnegle absurd gode.

Kanelsneglen og brunsvigeren: et match made in heaven

Brunsvigeren er en af mine yndlingskager. Jeg synes virkelig den er god. Men kan vi ikke alle sammen lige tage et øjeblik og være HELT ærlige. Selve kagedelen er sgu det mest kedelige ved den kage. Det er som om den mest er tilstede for at retfærdiggøre det absurde kalorieindtag, kaldet remonce, som vi putter oven på kagen. Smør og brun farin. Ej men for sørensen da, det er bare så hamrende lækkert altså.

Så hvordan får vi lige kringlet den således at vi kan få så meget remonce i kagen som muligt. Man laver den da til en snegl! Tynde lag gærdej (med rigelig smør) og så en godt lag remonce. Så er der brunsviger for alle pengene.

Jeg puttede mine i en form, og lod dem efterhæve deri. Det gjorde at de var vidunderligt bløde, da der ikke var ligeså meget overflade der kunne tørre ud.

Jeg synes bestemt at du skal prøve at lave dem her. Og det siger jeg altså ikke kun fordi jeg har lavet opskriften. De er bare rigtig gode.

Ps. tog resten med på arbejde, og alle der var i hvertfald fan. Jeg ved ikke om man kan stole på pædagogers kritiske sans i forhold til kage, men de var i hvert fald glade for dem.

Brunsvigersnegle

Ret Dessert
Køkken Dansk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Hævetid 1 time
Samlet tid 50 minutter

Ingredienser

Gærdej

  • 1 dl Sødmælk
  • 150 g Smør
  • 25 g Gær
  • 1 stk Æg
  • 1 Spsk Sukker
  • 1 Knivspids Salt
  • 450 g Mel

Remonce

  • 300 G Brun farin
  • 250 G Smør

Sådan gør du

Dejen

  • Varm smør og mælk op i en gryde. 
    Når smøren er mere eller mindre smeltet og mælken er fingervarm, hældes den i en skål.
  • Gæren smuldres i. 
    Pas på at mælken og smøren ikker er for varm. Så dræber du gæren, så hellere lade det stå lidt inden du kommer gæren i.
    Tilsæt sukker, salt og ægget. 
  • Hæld melen i lidt ad gangen. 450 gram er et estimat. Nogen gange skal den have mere, andre mindre. 
  • Når dejen er blød og smid og æltet godt igennem (5-10 minutter). Sættes den til hævning på køkkenbordet i minimum en time.
    Dejen skal være smidig og glat i overfladen. Den må hverken være for våd eller for tør, og dejen skal slippe hænderne. Den vil være fedtet. Det er okay, det skyldes den (helt perfekte) store mængde smør.

Remonce

  • Smør og brun farin hældes i en gryde og varmes langsomt op. Lad det simre ved svag varme i en kort stund tid. Når sukkeret og smøren er inkorporeret i hinanden er den færdig. 
  • Stil den til side. Den må godt blive lidt koldere, da den er lettere at smøre på dejen, når den skal rulles. 

Sneglene

  • Efter hævningen rulles dejen tyndt ud. Omkring 2-3 mm tynd. Prøv at rulle den i en firkant, det giver pænere snegle.
  • Smør remoncen ud på dejen og rul derefter dejen sammen så stramt du kan. 
  • Du vil nu stå med en brunsvigerrulle.
    Skær den i ca 3 cm tykke skiver. 
    Placer alle sneglene i et ildfast fad eller en springform foret med bagepapir (hvis du krøller bagepapiret sammen, inden du ligger det i formen, er det nemmere at få det ned i fadet)
  • Bag sneglerne i 15-20 minutter ved 200 grader, eller til de er færdige.

Related Posts

Snickerskage

Snickerskage

Jeg må nok indrømme at jeg ikke er den store dessertpige. Det har altid været det salte køkken jeg har haft interesse i. Derfor bevæger jeg mig sjældent ud i det søde køkkens udfordringer. Men… ingen madblog uden kage. Derfor har jeg kastet mig ud […]

Karamel sauce

Karamel sauce

Karamel er en finurlig størrelse. Det er egentlig et ord der dækker over en lang række af konsistenser. Fælles er dog at det er sukker der er smeltet. Om du tilsætter fløde, smør, salt eller noget helt fjerde er op til dig selv. Men en […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *