Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Små kartofler stegt sprøde på den ene side side og tilberedt i en blanding af soya, chili, hvidløg, sesam og sukker. Gamja bokkeum tager kun 20 minutters tid at lave og så smager de absolut fantastisk. Denne her lille koreanske ret kan laves som en hurtig (og meget lækker) frokost, eller som tilbehør til en anden ret.

Gamja Bokkeum – Glaserede kartofler i særklasse

For et par måneder siden faldt jeg over den her opskrift på youtube, og jeg blev med det samme ramt af den der følelse man – som madblogger og generelt madøre – får når man finder noget man ved er godt. Det her var virkelig tilfældet!

Glaserede kartofler med masser af asiatiske smage, såsom soya, ingefær og sesam. Og selvfølgelig sukker. 

Jeg har altid haft en svaghed for de her søde og salte rette. Er for eksempel kæmpe tilhænger af hele BBQ konceptet med de søde saucer der matcher de salte og røgede kød. Det smager bare fantastisk!

Den her ret taler også lidt ind i samme koncept, da der er masser af soya og masser af sukker tilstede. Og så selvfølgelig alle de andre smagsgivere!

Den her søde glasering passer bare perfekt til kartoflen. Og fordi du lige bruner kartoflen godt af på den ene side først, så får du også smagen af den stegte kartoffel.

Jeg tilføjede lidt gochujang til min opskrift.  Det er en koreansk chili pasta, der også giver lidt umami til retten. Du kan købe gochujang i de fleste asiatiske købmænd. Kan du ikke få det, kan du bruge sriracha sauce i stedet for. Det kan du få i de fleste supermarkeder!

Gochujang giver et lille punch, der klæder retten. Tvivler meget stærkt på at jeg er den første der gør det, men kunne umiddelbart ikke se, at det er en del af den originale opskrift. Så her afviger den en smule fra det, jeg har kunnet finde om gamja bokkeum på nettet.

Jeg kunne godt skrive meget mere om hvorfor den her opskrift er så fantastisk, men jeg synes egentligt bare at du skal lave retten med det samme. Den smager nemlig fantastisk og tager som sagt kun 20 minutters tid at lave.

Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Lækre glaserede kartofler proppet med asiatiske smage
Ret Aftensmad, Frokost
Køkken Asiatisk, koreansk
Keyword Kartofler, koreansk, sesam, soya
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 800 g små kartofler
  • Olie Til stegning
  • Ristet sesam

Sauce

  • 1 tsk Hvidløg Fintrevet
  • 1 tsk Ingefær Fintrevet
  • 3 spsk Soya
  • 2 spsk Brun farin
  • 1 tsk gochujang Kan erstattes med sriracha sauce, hvis du ikke kan finde gochujang.
  • 3 spsk Vand
  • 1 spsk Sesamolie
  • 1 spsk Riseddike

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne til din sauce i en lille skål, og gem den til du skal bruge den senere i opskriften.
  • Rens dine små kartofler og skær dem i halve.
  • Varm en pande op til den er meget varm og hæld lidt olie på den. Placer dine kartofler med stegefladen nedad og steg dine kartofler ved hård varme i 5-10 minutters tid eller indtil dine kartofler har en flot gylden stegeflade.
  • Hæld din sauce over kartofler og put låg på. Skru ned på medium lav varme og lad dine kartofler simere i 10 minutters tid.
  • Din sauce burde nu være kogt ind til en klistret sauce. Rør rundt, så dine kartofler bliver smovset godt ind i din sauce.
  • Hæld ristet sesam over og nyd dine kartofler. Som snack eller som tilbehør til noget andet.

Gamja Bokkeum – Koreanske glaserede kartofler proppet med smag

Elsker du også kartofler? Så prøv mine ovnstegte sesamkartofler! De er lette at lave og så smager de virkelig godt.


Related Posts

Brunsvigersnegle

Brunsvigersnegle

Inden vi kommer for godt i gang, vil jeg starte med at rette en undskyld til det ikke mindst det fynske folk, men også hele danmark. Jeg ved godt at det er forkert at pille ved noget SÅ helligt som den lækre og altid fantastiske […]

Confiterede hvidløg – Hvidløg tilberedt i olivenolie

Confiterede hvidløg – Hvidløg tilberedt i olivenolie

Confiterede hvidløg i olivenolie. Tilberedt til perfektion, og brugbart i nærmest alt. Du kan sagtens lave de her hvidløg og have dem et par uger i køleskabet. Så lav en stor portion og hav dem i køleskabet. Så har du en vidunderlig smagsgiver til alt […]



4 thoughts on “Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.”

    • 2 spsk. Det er brun farin jeg bruger 🙂 ikke hvidt sukker. Men du kan godt bruge hvidt sukker, hvis du ikke har brun farin. Synes bare det bliver væsentligt mere lækkert med brun farin 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *