Røget chili mayo med lime – opskrift på fantastisk hjemmelavet mayonaise

Røget chili mayo med lime – opskrift på fantastisk hjemmelavet mayonaise

Hjemmelavet mayo med masser af chili, et hint af røg og masser af syrlig lime. Det er et perfekt tilbehør til eksempelvis burger, pommes frites, tacos eller hvad du nu har lyst til. Den er i hvert fald rigtig god og så tager den kun 5 minutter at lave!

Chili mayo – et absolut fantastisk tilbehør

Jeg har kun en enkel opskrift på bloggen ud over den her. Hvilket faktisk er lidt underligt taget i betragtning af hvor ofte jeg egentligt har mayonaise i mit køleskab.

Jeg tror også det kan tælles på en enkel hånd hvor mange gange jeg selv har købt mayo de sidste mange år.

For det er virkelig let at lave selv.

For når du først har forstået processen, så kan det nærmest ikke betale sig at skulle lave det selv.

Den her har taget lidt tid at komme frem til. Ikke fordi at konceptet chilimayo er svært. Men mere at finde frem til de ingredienser og de mængder, der skal i.

I den her er der masser af Sriracha sauce i. Jeg har prøvet med mange forskellige chilisaucer, men det er bare Sriracha, der giver det bedste resultat. Man kan også få fat i den, mere eller mindre, alle steder. Sriracha har en helt perfekt dybde, og en smule sødme, der bare passer perfekt til den her chili mayo.

Derudover er der en smule røget paprika. Ja, jeg ved godt at jeg bruger meget røget paprika i mine opskrifter. Men det er virkelig bare et helt ekstremt fantastisk krydderi, og jeg bruger faktisk meget røget paprika, når jeg laver mad. Røg giver bare en smagsnuance, der passer perfekt i mad.

Men pas på du ikke putter for meget i! For så smager maden ikke af andet end spegepølse.

Og så selvfølgelig lime. Du kan sagtens bruge citron. Men i meget mad, hvor du skal bruge chili mayo, passer den florale parfumerede smag der er i lime bare helt ekstremt godt

Røget chili mayo med lime

Hjemmelavet chilimayo med et snert af røgsmag og masser af lime.
Ret Tilbehør
Køkken Amerikansk, Dansk
Keyword dip, Mayo, Mayonnaise
Tilb. tid 5 minutter
Samlet tid 5 minutter
Antal 5 dl

Ingredienser

  • 2 stk Æggeblommer
  • 1 tsk sennep
  • 1 tsk Eddike Hvidvinseddike eller æbleeddike
  • ¼ tsk Røget paprika
  • 3 tsk sriracha
  • 1 knivspids Salt
  • ½ stk Lime
  • 4-5 dl Smagsneutral olie

Sådan gør du

  • Hæld æggeblommer, sennep, eddike, røget paprika, salt, sriracha i en aflang beholder.
  • Blend det sammen med din stavblender, til det er en homogen masse.
  • Tilsæt lidt olie og lad det emulgere.
  • Tilsæt olie i små mængder, til det har konsistens af mayo. 2 æggeblommer vil, afhængig af deres størrelse, nok kunne klare et sted mellem 4 og 6 dl olie.
  • Pres saften fra den halve lime i og rør rundt. Smag din mayo til med salt, peber, sriracha og lime.

Mangler du opskrifter på mayo? Så prøv min opskrift på hjemmelavet mayo med krydderurter!


Related Posts

Syltede chili – Et fantastisk tilbehør til det meste!

Syltede chili – Et fantastisk tilbehør til det meste!

Syltede chili er et helt igennem fantastisk tilbehør til det meste mad! Det er syrligt, sødt og spicy. Det giver lige nok varme i munden, til at det er rart og så kan det bryde fedmen i retter med sin syre. Man kan sylte nærmest […]

Urtemayo – Hjemmelavet mayo med friske urter på kun 5 minutter

Urtemayo – Hjemmelavet mayo med friske urter på kun 5 minutter

Hjemmelavet mayo på kun 5 minutter. Urtemayo med masser af friske krydderurter. Lavet fra bunden og med masser af smag. Mayo kan bruges til det meste, og er altid godt at have i køleskabet. Hvordan laver man en mayonnaise Mayonnaise er muligvis det bedste på […]



2 thoughts on “Røget chili mayo med lime – opskrift på fantastisk hjemmelavet mayonaise”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *