Blød og saftig chokoladekage med kaffe smørcreme

Blød og saftig chokoladekage med kaffe smørcreme

En knaldhamrende lækker og helt igennem blød og saftig chokoladekage – der bestemt ikke mangler chokolade – med en cremet og virkelig lækker kaffe smørcreme. Den er proppet med chokolade, sukker og smør. Så med andre ord.. Den er helt ekstremt lækker!

Chokoladekage med masser af chokolade!

Hemmeligheden bag en god chokolade er nok ikke så overraskende… Chokolade! Derfor er der også både “rigtig” chokolade og kakao i denne her opskrift. Kakaoen bidrager med den rå bitre smag af kakao, der skaber fundamentet i chokoladekagen! og chokoladen bidrager med den bombastiske og helt igennem skønne smag af chokolade. Og så efterlader den også de der små stykker af chokolade, der giver det der  fantastisk knæk, når man får et godt stykke chokoladekage!

Jeg er helt igennem fan af smør. Altså sådan ekstremt glad for smør. Jeg har altid minimum 500g smør i mit køleskab, fordi jeg ikke ved hvornår jeg lige får brug for impulsivt at lave noget med masser af smør. Som for eksempel en chokoladekage med smørcreme!

Denne her smørcreme er med kaffe. Ikke så meget spas der, bare enormt velsmag. Fordi mørk chokolade og kaffe er bare et fantastisk match. Især sammen med den lækre bløde og luftige smør og sukker. Så smager smørcreme jo bare godt (okay det gør det vel egentligt altid).

Den her kage er egentlig ret let at lave. Det er en helt vildt god kollegakage, hvis du synes dine kollegaer fortjener lidt ekstra forkælelse. Det kan da også være det er søndag og din mor kommer til kaffe, eller du bare synes lidt kage er lækkert på en tirsdag. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det var en sund kage. For det kan man nok ikke kalde det. Men den er virkelig lækker. Og er det egentligt ikke det vigtigste?

 

Chokoladekage med kaffe smørcreme

Lækker blød chokolade kage med vidunderlig kaffesmørcreme
Ret Kage
Køkken Dansk
Keyword Chokolade, Kaffe, Kage
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 30 minutter

Ingredienser

Chokolade kage

  • 150 g Smør Smeltet
  • 4 dl Kærnemælk
  • 2 stk Æg
  • 150 g Brun farin
  • 250 g hvid sukker
  • 200 g Bagemel Brug en mel med lav proteinindhold (Den jeg brugte var på 9%)
  • 1/4 tsk salt
  • 100 g Kakao
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 2 tsk Bagepulver
  • 100 g Mørk chokolade (70%) Hakket semifint

Kaffe smørcreme

  • spsk Nescafé Anden instant kaffe kan selvfølgelig også bruges, men jeg foretrækker nescafé
  • spsk Kogende vand det er et ca. mål
  • 250 g Blødt smør
  • 8 dl Flormelis Det er ca. 600 gram
  • ½ dl Kærnemælk

Sådan gør du

Chokoladekage

  • Bland æg, kærnemælk, smeltet smør og de to slags sukker i en skål.
  • Rør ingredienserne sammen til det er en homogen masse.
  • I en anden skål blander du mel, bagepulver, vaniljesukker, kakao og salt.
  • Sigt dine tørre ingredienser ned i din anden skål med de våde ingredienser.
  • Rør kagedejen sammen. Det bliver en ret bastant dej og vil nærmest minde om en blød nutella.
  • Vend det hakkede chokolade i dejen.
  • Bag kagen i ca. 30 minutter ved 190 grader eller til du kan stikke en stegenål i kagen uden den der kommer dej på.
  • Lad kagen afkøle helt inden du putter smørcremen på. Den kan du dog lave mens du.

Kaffesmørcreme

  • Rør kaffen sammen med det kogende vand. Hvis kaffen ikke er opløst helt, tilsæt da en smule mere kaffe. Det vigtige er bare at holde mængden af vand, så lav som mulig. Lad den køle af. eventuelt i køleskabet.
  • Pisk smør og flormelis luftig på en røremaskine eller med en elpisker. Det kan sagtens tage 10 minutter, før den har den rette konsistens.
  • Tilsæt kaffen og kærnemælken og pisk igen til din smørcreme er luftig og cremet.
  • Smør den ud over din afkølede chokoladekage. Personligt foretrak jeg det lidt "rustikke look" til denne her kage, men du kan selvfølgelig også putte den på en sprøjtepose og sprøjte den på kagen, så den får et lidt mere elegant udtryk.

Skøn og svampet chokoladekage med kaffe smørcreme

chokoladekage med kaffe smørcreme

Blød og saftig chokoladekage med kaffe smørcreme

Hvis du er i humør til en anden bastant og virkelig lækker kage, så prøv den her snickerskage! Du finder den lige her!

Hvis du mere er i humør til hvid chokolade (hvilket også er fantastisk!) så prøv de her havregryn cookies med hvid chokolade og hasselnødder!

 


Related Posts

Chokoladeboller – Opskrift på de lækreste og blødeste chokoladeboller

Chokoladeboller – Opskrift på de lækreste og blødeste chokoladeboller

Lækre bløde chokoladeboller, fyldt med smør og dejlig mørk chokolade. Et fantastisk morgenmåltid, eller baren eftermiddagssnack. Det er generelt fantastisk med hjemmebag. Det smager bare bedre. Og så skaber det også en fantastisk duft i huset. Duften af hjemmebag. Jeg tror de fleste mennesker med […]

Brunsvigersnegle

Brunsvigersnegle

Inden vi kommer for godt i gang, vil jeg starte med at rette en undskyld til det ikke mindst det fynske folk, men også hele danmark. Jeg ved godt at det er forkert at pille ved noget SÅ helligt som den lækre og altid fantastiske […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *