Pasta all’amatriciana – pasta med bacon, tomat og masser af ost

Pasta all’amatriciana – pasta med bacon, tomat og masser af ost

Pasta all’amatriciana – Pasta vendt i bacon, tomat og pecorino ost! En uhyre simpel ret, der smager enormt godt. Når du først har mestret processen tager det ikke mere end 20 minutter at lave den.

Pasta all’amatriciana – Den sidste af de fire klassiske romerske pastaretter

Det her er den sidste af de fire klassiske pastaretter fra det antikke romerrige. Som du har kunnet læse i de forrige uger, er den i familie med cacio e pepe (Den muligvis mest simple ret i verden), Pasta alla  gricia (cacio e pepes storebror, der også er lavet med bacon) Pasta carbonara (ja, den kender du jo nok godt) og sidst men ikke mindst pasta all’amatriciana.

Pasta all’amatriciana er egentligt pasta alla gricia med med tomat, hvilket i sig selv er vanvittigt lækker, når man som mig er kæmpe fan af tomatsauce.

Har du ikke læst de andre indlæg, så kan vi lige gennemgå de mest vigtige principper i de romerske pastaretter, for der er elementer de alle har til fælles.

3 ting de fire pastaretter har tilfældes

For det første er det pastaen, der skal spille hovedviolinen. Det er en pastaret, og derfor skal det også være pastaen der er hovedbestanddelen af retten. Saucen er derfor noget der skal give smag og ikke være, hvad der fylder retten.

Peber er en vigtig smagsgiver i retten. Normalt når man smager til med peber i sin aftensmad, er det en smagsgiver, der skal støtte de andre smage. Men her er det en vigtig spiller i retten, og det skal derfor smage tydeligt igennem. Retterne er meget fede i smagen, og derfor er det vigtigt med den skarpe peber, til at skære igennem. Tænk derfor peber som en ingrediens på lige fod med de andre ingredienser, og ikke som et krydderi.

Osten skal være pecorino og den skal emulgere saucen. Mit research af retten siger at det skal være pecorino romano – parmesanens fårede lillebror – der skal bruges til retterne. Og efter at have lavet dem alle sammen med parmesan og med pecorino, må jeg erkende mig enig. De smager bare bedre med pecorino. Til forskel for parmesanosten har pecorino romano et lille kick i smagen (hørte nogen omtale det som ‘that special funk’, og det synes jeg egentligt er utroligt passende) der lige løfter retten et ekstra nøk op.

Ingredienserne og dets erstatninger

Okay, som i min opskrift på pasta alla gricia må jeg hellere lige lave en lille disclaimer. Du skal nemlig også bruge guanciale, når du laver pasta all’amatriciana. Men, men, men. Det er svært at få fat i. Du kan få det i nogle specialbutikker, men når man tænker på hvor lækker og simpel den her ret er, er det simpelthen ikke det værd. Bevares, hvis jeg finder guanciale, vil jeg købe det med samme. Men jeg mener at bacon også kan bruges. Det er ikke helt det samme, men det er bestemt det værd.

Det synes at bucatini er det der foretrækkes til at lave pasta all’amatriciana (som jo så bør hedde bucatini all’amatriciana) og det bliver bestemt også enormt lækkert. Det er også det denne opskrift er lavet med. Men kan du ikke lige få bucatini, kan du bruge den pastatype du har lyst til. Har også lavet den med penne og endda almindelig spaghetti. Det hele smager fantastisk.

 

Pasta all'amatriciana

Pasta med bacon, tomat og pecorino
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Pasta
Tilb. tid 20 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 300 g Bacon Skåret i tern
  • 1 ds hakkede tomater Vælg nogle af god kvalitet, eksempelvis mutti
  • dl Hvidvin Kan udelades
  • 1-2 tsk Peber Groft- og friskkværnet
  • 2 dl Pecorino romano Revet på den 'knobrede' side
  • 500 g Bucatini

Sådan gør du

  • Sæt en gryde med vand og til pasta og bring den i kog
  • Imens laves saucen. Steg baconen på panden til den er sprød og lækker. Tilsæt hvidvinen og lad den simre ind til ca. ⅓, så alkoholen er fordampet. Tilsæt peber og hakket tomat og lad dine sauce simre i ca. 15 minutter. Koger den tør, kan du tilsætte lidt af pastavandet.
  • Tilsæt din pasta til det kogende vand, når du kan se at den tid det tager at koge pastaen, passer overens med at saucen har fået omkring 15 minutter.
  • Når din pasta er kogt færdig tilsættes den til din tomatsauce. Rør din pecorino ud i saucen og tilsæt pastavand indtil den har den rette konsistens. Den skal være tyk nok til at sidde fast på din pasta, men stadig være cremet.
  • Server retten med det samme, og nyd gerne et glas god vin til.

Pasta all'amatriciana - pasta med bacon, tomat og ost Klassisk pasta all'amatriciana med bacon, tomat og ost


Related Posts

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret. Vegetar bolognese med linser – […]

Tomat couscous med kyllingelår og hummus

Tomat couscous med kyllingelår og hummus

Når vejret er dejligt udenfor er dette en ret jeg ofte laver. Den er let! både at lave, men også at spise. Derfor passer den perfekt til solskin. Den lækre couscous sammen med de sprøde kyllingelår og den cremede hummus. Det passer bare perfekt sammen. […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *