Pasta pomodoro eller pasta i tomatsauce som det ville hedde på dansk. Spaghetti vendt i en simpel og hurtig tomatsauce. Den lyder måske kedelig, men det er den bestemt ikke. Den her ret passer perfekt til de travle dage, men også til de dage hvor du vil have mere velsmag. For selvom den er impel, så smager den hamrende godt.
Pasta pomodoro – Tomatsauce med masser af smag
Jeg har ikke lyst til at skrive, at du her finder den eneste og sande opskrift på pasta pomodoro, for det tror jeg egentligt ikke findes. Pomodoro er vidst mest bare en henvisning til at det er en tomatsauce, hvilket kan betyde mange ting. I min research af denne ret, fandt jeg også mange variationer. Nogen brugte løg, andre brugte mange grøntsager. Nogen brugte sågar kød.
Jeg fandt dog frem til at fundamentet i pasta pomodoro er; tomat, pasta, hvidløg og basilikum. Hvilket egentligt også er det eneste jeg bruger i den her opskrift.
Der er et eller andet helt fantastisk i de her helt simple italienske pastaopskrifter. Jeg var inde på i mine opskrifter på de gamle romerske pastaretter (cacio e pepe, all’amatriciana, carbonara og al’gricia). De tager kort tid at lave og så er de bare sindsygt velsmagende.
Og denne ret er ikke nogen undtagelse. Den er så uhyre simpel i sine ingredienser, der til gengæld er så fremtrædende på smagene, at du ikke er i tvivl om hvad der er i. Derfor er det også vigtigt at købe ingredienser der smager ordenligt.
Husk at bruge ordenlige råvare
Når du har en ret der mere eller mindre kun består af 4 ingredienser, så er det vigtigt at de 4 ingredienser smager godt. Det her er ikke en specielt dyr ret, men det er heller ikke en “sidst på måneden” ret.
Det vigtigste er nok at bruge tomater af en ordenlig kvalitet. Og vi bor desværre i Danmark, så solmodne tomater er ikke ligefrem noget vi har i massevis herhjemme. Jeg har derfor brugt dåsetomater. Og de findes faktisk i ordentlig kvalitet – så længe du ikke køber de hakkede tomater til 2,95 i netto. De smager af sur cigar og det er bestemt ikke lækkert i en pastaret.
Jeg købte hele flåede tomater fra Mutti. Det kan være du har et andet mærke du foretrækker, så brug dem. Men jeg er ret tilfreds med flåede tomater fra mutti, så dem bruger jeg)
Nu er der ikke andet for en at komme i gang. Det tager alligevel kun 15-minutters tid at lave.
Pasta pomodoro
Ingredienser
- 2 ds Flåede tomater af god kvalitet - eksempelvis mutti
- 8-10 stængler basilikum
- 3 fed Hvidløg
- 500 g Spaghetti
- ½ tsk sukker
- salt og peber
- olivenolie
- Parmesanost Til topping
Sådan gør du
- Bring en stor gryde med vand i kog. Imens laver du saucen.
- Placer en si i en skål og hæld de flåede tomater fra. Si tomatjuicen fra de flåede tomater. Knus tomaterne med hånden, indtil de har en mundret størrelse.
- Knus dine hvidløg med hånden. Det skal hænge sammen, da hvidløget skal fjernes fra saucen inden servering.
- Pluk bladende af dine basilikumstængler. Gem bladende til senere. Har du noget madgarn, kan du binde stænglerne sammen.
- Varm en pande op – Hæld lidt olivenolie på. Smid din knuste hvidløg på panden og steg det i 1-2 minutter. Pas på hvidløget ikke brænder på, så kommer hele saucen til at smage brændt og bitter. Put dine basilikumstængler på panden samt de knuste tomater og steg i 2-3 minutter.
- Tilsæt din tomatjuice og skru ned på mediumvarme. Lad din tomatsauce simre mens din pasta koger.
- Din Spaghetti skal have ca. 9 minutter – den skal koges al dente, da den skal færdigtilberedes i saucen til sidst.
- Imens snitter du dine basilikumblade fint.
- Lige inden din pasta er al dente, fjerner du basilikumsængler og hvidløg fra din pomodoro sauce. Tilsæt i stedet de hakkede basilikumblade og rør rundt.
- Put din pasta direkte fra gryden over på panden. Sørg for at røre godt rundt i din pasta, så din pomodoro sauce bliver blandet godt med spaghettien. Tilsæt eventuelt lidt pastavand, indtil din pasta og sauce er lækker og sammenhængende. Smag til med salt og peber og server eventuelt med lidt parmesan på toppen.
Elsker du også simple pastaretter? Så prøv min bucattini all’amatriciana!
Er du ikke i baconhumør? Så prøv en god omgang cacio e pepe! Den er ligeså lækker som den er simpel!
1 thought on “Pasta pomodoro – opskrift på nem spaghetti med tomatsauce”