Bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetarisk linsebolognese. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret.

Vegetarisk alternativ

Linser er egentligt et helt fantastisk produkt. De er sunde, smager godt og billige. Deres proteinindhold er højere end nogen kødsorter, hvilket er med til at give dig alle de aminosyre du har brug for, hvis du ikke får så meget kød gennem din kost. Alt i alt er det fremragende.

Fantastisk vegetar bolognese

Jeg ved godt det er farligt at røre ved klassikere. Personligt elsker jeg en god bolognese. Det smager jo igennem fortræffeligt. Men hemmeligheden bag en god bolognese er tid og ingredienserne, ikke kun kødet.

Hemmeligheden i denne opskrift er ligeledes tid og ingredienser. Jeg starter ud med en base af; løg, gulerødder og selleri. Det er ikke den store hemmelighed. Det er basen i mange italienske retter. Men jeg giver min tid. Basen står og småsteger i 20-30 minutter. Det sikrer grøntsagerne en kraftig karamelisering. Noget der er helt essentielt, for at skabe den dybde, du typisk opnår ved at bruge kød.  Man kan sammenligne det med kød således. En stegt bøf? Mums. En kogt bøf? kedeligt. Det samme gælder grøntsager.

Først efter den lange og grundige stegning, tilsættes resten af ingredienserne. Og endnu engang. Masser af tid. Jo længere den står, jo kraftigere bliver retten.

Jeg synes du skal prøve at lave den her ret. Jeg er i hvert fald kæmpe fan. Du får også en kæmpe portion ud af det. så der er muligvis nok til at fryse ned. Det havde jeg og nu har jeg lækker bolognese i fryseren til de kolde aftener. Eller de pludselige middagsaftaler!

 

Linsebolognese

Lækker varmende linsebolognese. Fantastisk vegetarret
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Vegetar
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 3-4 stk Gulerødder Det er omkring 200 gram
  • 2 stilke Blegselleri
  • 2 store løg
  • 3 fed Hvidløg
  • 100 gram Soltørrede tomater Hakket til en puré i en minihakker.
  • 1 dl Hvidvin
  • 2 ds Flåede tomater Vælg nogen af god kvalitet. Det kan smages
  • ½ tsk Røget paprika (kan udelades)
  • 1 tsk timian Eller et par stilke frisk
  • 1 tsk Rosmarin eller et par stilke frisk
  • 300 g Røde Linser
  • ½ dl mælk Kan udelades
  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Hak gulerødder, selleri og løg fint. Det må gerne være meget fint, da det giver et bedre resultat.
    Steg grøntsagerne over middel-lav varme i 20-30 minutter indtil de er brunet godt af (ikke brankede). Tilsæt hvidløg og giv det 5 minutter længere.
  • Tilsæt hvidvinen og lad alkoholen fordampe. Det tager typisk et par minutter.
  • Tilsæt pureen af de soltørrede tomater, de flåde tomater timianen, den røgede paprika, rosmarinen og noget salt.
    Tilsæt derefter 0.5 liter vand.
    Lad retten simre i mindst én time. Gerne længere. hold øje med den ikke koger tør. Tilsæt lidt mere vand hvis det er tilfældet.
  • Når tomatsaucen har opnået en kraftig dyb smag, tilsættes 750ml vand, samt linserne. Lad saucen simre ved lav varme i 20-30 minutter yderligere.
  • Mens retten simrer færdig koges pastaen, som anvist på pakken.
  • Retten kan servers med både brød, salat og et godt glas rødvin. Men mest af alt passer parmasan ost absolut perfekt på toppen.
    Bon Appétit.

 


Related Posts

Ærterisotto – lækker og nem opskrift på risotto

Ærterisotto – lækker og nem opskrift på risotto

Jeg er kæmpe fan af risotto. Det er simpelthen bare så lækker en ret. Hvis du har læst flere af mine indlæg, vil du også vide dette, da jeg tidligere har snakket om min kærlighed til svamperisotto. Du kan forresten læse det her hvis du […]

Mørbradgryde med bacontopping

Mørbradgryde med bacontopping

Mørbradgryde! Denne fantastiske klassiker er en af mine helt store favoritter. Det er måske fordi der er hele tre slags svin i, men hvorom alting er; Mums! Der findes nok ligeså mange udgaver af mørbradgryde, som der findes mennesker der laver den. Men det her […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *