Pasta Alfredo – Nem pasta med masser af smør og parmesan

Pasta Alfredo – Nem pasta med masser af smør og parmesan

Pasta Alfredo – en pastaret de fleste har hørt om, og så findes den i utallige udgaver. Men den her er helt traditionel og derfor er det udelukkende friskkogt fettuccine vendt i masser af smør og og blandet med rigelige mængder parmesan. Det er en smagsbombe og så er den hurtig at lave.

Pasta Alfredo – en italiensk klassiker i mange udgaver

Der findes mange udgaver af pasta alfredo og jeg er sikker på de fleste smager godt.

Denne pastaret blev opfunder i Italien, men ligesom så mange italienske pastaretter, har den taget sin sejrsgang verden over. Og som med så mange andre ting er den blevet ændret undervejs.

En af de mest indflydelsesrige ingredienser der er blevet tilføjet er; fløde. Ligesom med carbonara, er der sket et eller andet der har gjort at de fleste opfatter fløde som en korrekt ingrediens i pasta alfredo. Der er bare det i det, at fløde – ligesom i en carbonara – ikke hører til i en original pasta alfredo. Og det har kylling heller ikke, for den sags skyld.

Okay, jeg vil gerne indrømme at masser af fløde, smør og parmesan ikke lyder dårligt. Det lyder faktisk rigtig godt. Men det er bare ikke – i en italiensk forstand – en pasta alfredo.

Pasta alfredo består hovedsageligt af 3 ingredienser: Pasta, Smør og parmesan.

Som man måske har lagt mærke til, hvis man læser flere af mine blogindlæg, så er jeg kæmpemæssig fan af de gamle originale italienske opskrifter.

Det her efterhånden ret lange (undskyld) indlæg om, hvad der er rigtigt og forkert, handler egentligt mest om det. At finde det originale. Så hvis du ligesom mig har lyst til at finde de enkle autentiske smage, så bør du prøve den her opskrift. Eller hvis du ikke har fløde og bare ønsker noget ekstremt lækkert og cremet.

For hvad enten du putter i den pastaret, så smager det jo godt, når der er store mængder smør og ost i. Det er nærmest en gastronomisk naturlov.

Pasta Alfredo

Lækker pastaret med masser smør og parmesanost
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Pasta
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 500 g Frisk fettuccine
  • 150 g Usaltet smør Skåret i mindre tern
  • 150 g Parmesanost Revet fint på den "knobrede" side af rivejernet
  • Lidt peber

Sådan gør du

  • Bring en stor gryde med vandt i kog. Tilsæt en gavmild portion salt.
  • På en stor pande smeltes smøret langsomt, ved lav varme. Det skal ikke brunes eller andet, formålet er udelukkende at det skal smeltes. Sluk for varmen.
  • Tilsæt din Fettuccine til vandet og kog det som anvist på pakken. Typisk 3-4 minutter.
  • Brug en hulske eller tang til at tage pastaen fra vandet og over på panden med smøret. Rør det rundt og så pasta og smør blandes. Tilsæt parmesanen og rør rundt til den er opløst. Tilsæt lidt pastavand, og inkorporer den i saucen. Saucen skal være tyk og meget cremet. Smag til med salt og peber. Server den straks.

Hvis du elsker pasta ligeså meget som jeg gør så tjek min opskrift på cacio e pepe. Den er ligeså simpel og ligeså god!

Hvis du er i humør til bacon og tomat, så overvej min opskrift på pasta all’amatriciana! Den er simpel og ekstremt velsmagende.

Pasta alfredo med masser af smør og ost


Related Posts

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret. Vegetar bolognese med linser – […]

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe er en klassiker i det italienske køkken. Det er muligvis den mest simple pastaopskrift der findes, for den består kun af 5 ingredienser: Pasta, ost, peber, salt og vand. Men lad det ikke afskrække dig – den er nemlig mindst ligeså lækker […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *