Confiterede hvidløg i olivenolie. Tilberedt til perfektion, og brugbart i nærmest alt. Du kan sagtens lave de her hvidløg og have dem et par uger i køleskabet. Så lav en stor portion og hav dem i køleskabet. Så har du en vidunderlig smagsgiver til alt lige fra pålæg til saucer og andre retter der har behov for et pift.
Hvad er Confitering?
De fleste kender nok ordet confitering, fra confiterede andelår. Eller confit de Canard som det så fint hedder på fransk. Det er en gudeskøn spise, intet mindre. Her går det ud på at salte og krydre andelår, hvor efter man ved meget lav varme tilbereder dem i andefedt. På denne måde får du det mest møre og smagfulde stykke andelår. Fordi du tilbereder anden i dets eget fedt. Det vil sige at smagen fra anden bliver inde i anden, og du får derved en mere intens smag.
Egentligt betyder confitering egentligt konservering. Fordi det er hvad det blev brugt til. At konservere kødet, så det kunne holde længere. Det gør det også med disse hvidløg. Her er det bare olivenolie i stedet for andefedt. Jeg ville dog lyve, hvis jeg sagde at hvidløget afgiver noget smag. Den olie hvidløgene ligger i, får nemlig den mest vidunderlige smag af bagt hvidløg. Vi snakker hvidløgsolie af en sådan kaliber, at det at stå og dyppe brød i olien, er en udsøgt fornøjelse. Du kan også bruge olien til alt muligt andet; Som dressinger eller vinaigretter.
Hvad kan man bruge confiterede hvidløg til?
Du kan eksempelvis bruge dem i denne suppe med hokkaido græskar. Den ellers fyldige og cremede suppe, vil helt sikkert blive piftet op af den dybe smag fra confiterede hvidløg. Du kan også putte dem i denne couscous salat, Den friske og lette smag der er i couscousen, vil måske blive for overdøvet af frisk hvidløg, så at bruge den bagte, giver det helt rigtige pift. Eller bruge olien til at dryppe over en lækker Pizza med kartoffel og mascarpone. Mulighederne er mange! Så skynd dig at lave en portion lækre konfiterede hvidløg!
Confiterede hvidløg
Ingredients
- 2 hele hvidløg Det giver nok omrking 20-30 fed
- 2-3 dl olivenolie
Instructions
- Pil alle hvidløgene. Ja det er lidt den træls del af denne opskrift, men det er det hele værd. Tro mig!
- Hæld hvidløgene i et ovnfast fad, eller skål og hæld olivenolien over så det dækker hvidløgene helt.
- Bag hvidløgene i ovnen ved 150 grader i 1 time
- Nyd duften.
Hej jeg synes lige jeg vil høre om du har set den fejl du har i opskriften på confiterede hvidløg.
HA! nej det havde jeg ikke. Det er da egentligt lidt underligt at skulle hælde hvidløg over hvidløg! Tak for underretningen 😀
Bruger du varmluft til hvidløgene?