Ricotta dip med karamelliserede løg – cremet og fuld af smag

Ricotta dip med karamelliserede løg – cremet og fuld af smag

Cremet og smagfuld dip lavet på langtidskaramelliserede løg og ricotta. Det er en simpel opskrift, der alligevel kræver lidt tid i køkkenet. Men til gengæld for du en vidunderlig og cremet dip up af det. Brug den som pålæg, eller dip. Eller måske endda som fyld i en pasta.

Cremet ricotta og langtidsstegte løg

Nogen gange mangler man bare en dip. Noget du kan dyppe grøntsager i eller smøre på friskristet franskbrød. Eller måske som et cremet element på et tapasbord. 

Ricotta er lækkert. Det er jo egentligt et biprodukt fra produktionen af andre oste. Vallen der er frasorteret gennemgår en ny opkogning og det er her ricotta i og for sig opstår.

Den bruges både i det salte og det søde køkken, men i den her opskrift er vi ovre i det salte køkken, selvom den sikkert også kunne bruges i en form for dessert eller ostebord.

Den er nemlig parret med karamelliserede løg. Jeg kunne skrive side op og side ned om, hvor fantastisk karamelliserede løg er. For jeg elsker karamelliserede løg. Derfor var det også ret åbenlyst at det skulle laves til en dip, så man kunne spise endnu mere af de sødmefyldte løg.

For det er hemmeligheden. En lang skånsom tilberedning der langsomt hiver de mange sukkerstoffer i løgene og karamellisere dem til absolut perfektion. De er sødmefyldte, men med en masse af umami.

Du kan servere den her ricotta dip med karamelliserede løg til en masse forskellige retter. En af mine favoritter er helt simpelt som spread på et ristet stykke brød. Måske med lidt skinke eller et par langtidsbagte tomater. Så behøver du faktisk ikke rigtigt mere.

Du kan også køre den helt simple stil og bruge den som dip til friske grøntsager. Eksempelvis gulerødder eller agurk.

Jeg brugte dem også som fyld i en ravioli. Der skal man passe på man ikke overtilbereder ricottaen, men hvis du rammer den rigtigt, får du en yderst lækker ravioli med et cremet og meget smagfuldt fyld.

Ricotta dip med karamelliserede løg

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 20 minutter
Antal 0

Ingredienser

Karamelliserede løg

  • 250 g Løg
  • Olivenolie
  • 1 spsk Balsamico

Ricotta Creme

  • 250 g Ricotta
  • 1 tsk Citronsaft
  • 1 spsk Olivenolie
  • ½ tsk Frisk Timian

Sådan gør du

Karamelliserede løg

  • Pil og snit løgene. Det behøver ikke være absolut ens. Men nogenlunde, så tilberedningstiden er ens.
  • Varm en gryde med lidt olivenolie ved medium varme. Tilsæt løgene. Lad det stege under låg i 10-15 minutter. Løgene vil smide en del væde fra sig.
  • Efter 10-15 minutter, vil løgene være faldet en del sammen og der bør være samlet en tyk hvid væske i bunden. Tag låget af gryden og skru ned for varmen.
  • Tilsæt balsamico.
  • Lad løgene karamellisere i gryden. De vil langsomt tage mere og mere farve, indtil de til sidst har en dyb brunrød farve. Det tager op til en time. Det er vigtigt det foregår under svag varme, da du ellers risikere at brænde dine løg på i stedet for at karamellisere dem.
  • Lad dine karamelliserede løg køle af i køleskabet. Hvis de er for varme, smelter de ricottaen og det vil vi ikke have!

Ricotta Dip

  • Bland ricotta, karamelliserede løg, citronsaft og timian i en minihakker. Har du ikke en minihakker kan du bruge en stavblender.
  • Kør dippen på maskinen, indtil den har en ensartet og cremet konsistens. Smag den til med salt og peber, citronsaft og timian.

Mangler du flere opskrifter med ricotta? Så prøv min aubergine dip med ricotta.

Mangler du noget at dyppe i dippen? Prøv de her sprødristede kartofler med sesam!


Related Posts

Pasta med svampe i cremet sauce og ristede pinjekerner

Pasta med svampe i cremet sauce og ristede pinjekerner

Frisk pasta med en lækker cremet sauce på svampe, hvidvin, parmesanost og fløde. Dertil toppet med ristede sprøde pinjekerner. Pasta med svampe er fantastisk og denne ret er ingen undtagelse! Svampe og pasta – et fantastisk match Jeg kunne nok spise svampe hver eneste dag. […]

Pasta med karamelliserede løg og sprødstegte brødkrummer

Pasta med karamelliserede løg og sprødstegte brødkrummer

Lækker og smagfuld pasta med karamelliserede løg og tomatpuré, toppet med sprødristede brødkrummer, der giver hele retten et fantastisk crunch. En vaskeægte hyggeret. Og så er den endda let at lave. Pasta med karamelliserede løg – en fantastisk vegetarisk pasta Som jeg har nævnt i […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *