Aubergine dip med ricotta – italiensk inspireret Baba ghanoush

Aubergine dip med ricotta – italiensk inspireret Baba ghanoush

Aubergine bagt med timian og hvidløg og blendet sammen med ricotta og citron til en cremet aubergine dip. Den er perfekt som dip, som spread på et godt brød eller sågar som fundament i en pastasauce. Og så smager den absolut henrivende.

Auberginen – en mærkværdig grøntsag

Efter min opfattelse har aubergine lidt et blakket ry. Enten elsker man aubergine eller også kan man ikke fordrage det. Det er også en svær grøntsag at arbejde med. Den kan være enormt bitter og hvis den ikke bliver tilberedt ordenligt, har den en mærkværdig konsistens der nærmest minder om skumgummi. Det er virkelig heller ikke rart at få et stykke dårligt tilberedt aubergine i munden. Ja det er faktisk nærmest uspiseligt.

Jeg har det meste af mit liv, nok hørt til den del der ikke har funder den lilla grøntsag særligt appetitvækkende. Men som så meget andet i det her liv, kan man sagtens ændre mening, og det har jeg gjort.

Det er en lækker grøntsag, når du knækker koden til den. Og at bage den og bruge dens kød til en creme er bestemt en af måderne. Den bliver så fuld af smag at det halve kunne være nok (Det er det heldigvis ikke, fordi det smager jo virkelig godt!). Ligesom så mange andre grøntsager, så fremmer du sødmen når du tilbereder dem. Det gælder også aubergine.

Aubergine dip – proppet med smag og perfekt cremet

Jeg ved godt det her i bund og grund er baba ganoush, men med ricotto. Men af respekt for den gamle opskrift (der jo også er åndsvagt lækker), så har jeg valgt at kalde det her aubergine dip. Den cremede ricotta gør nemlig den i forvejen cremede bagte aubergine, virkelig lækker.  Og så er den også bagt med hvidløg og timian. Det gør at den får et snert af timian, bagerst på tungen. Det er virkeligt lækkert!

Jeg har valgt at bage hvidløget sammen med auberginen. Det gør jeg fordi jeg synes at rå hvidløg ofte kan være enormt svært at kontrolere. især i mad der oftest serveres køligt, ligesom dips som denne. Det er som om at jo længere hvidløget stå, jo mere overmander det retten og til sidst kan man ikke smage andet end hvidløg. Og med så lækker en  ingrediens som bagt aubergine, ville det være synd.

Prøv det! Det smager virkelig godt. Jeg spiste min aubergine dip på let ristet ciabatta brød med ristede kikærter på toppen. Det var VIRKELIGT lækkert.

Aubergine dip med ricotta

Lækker, cremet dip på bagt aubergine og ricotta
Ret Tilbehør
Køkken Italiensk
Keyword aubergine
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 40 minutter
Antal 0

Ingredienser

Bagte aubergine

  • 2 stk Aubergine
  • 2 fed Hvidløg finthakket eller presset
  • 2 spsk Olivenolie
  • Frisk timian En lille håndfuld

Dippen

  • 4 spsk Olivenolie
  • 6 spsk ricotta
  • 1 tsk salt
  • citronsaft

Sådan gør du

  • Skyl og flæk dine auberginer på langs. Smør de skårne overflader med olivenolie. På den ene halve hælder du de fintsnittede hvidløg og en lille buket timian. Lig den anden halvdel over, så du står med to 'hele' auberginer. Pak dem ind i sølvpapir (hver for sig) og bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 30 minutter.

Dippen

  • Lad dine auberginer køle af. Fjern timianen og smid det ud. Med en ske skraber du auberginens kød (og hvidløget) ud, så der kun er de lilla skaller tilbage.
  • Blend auberginenkødet og hvidløget sammen med olivenolien. Tilsæt ricottaen og blend det godt igennem, indtil den ikke længere er grynet, men derimod glat og cremet. tilsæt salt og smag til med citronen.
  • Server din aubergine dip med ristet brød, grøntsager eller hvad du end har lyst til.

Italiensk inspireret baba ganoush med bagte aubergine

Lækker cremet aubergine dip med ricotta

Er du også fan af aubergine, så prøv min pasta alla norma med ristede brødkrummer 

Er du på udkig efter en dip eller en spread? Så prøv min hummus med grillet peberfrugt!


Related Posts

Pasta alla norma – pasta med aubergine i tomatsauce

Pasta alla norma – pasta med aubergine i tomatsauce

Pasta alla norma – Pasta med stegte auberginer i fyldig tomatsauce, toppet med sprøde brødkrummer, parmesan og friskhakket persille. En vidunderlig vegetarret, med masser af smag. Jeg er blevet ret stor fan af ristede brødkrummer, som topping på pastaretter. Det kaldes også fattigmands parmesan, og […]

Vegetarisk tagine og couscous med mandler og grillet squash

Vegetarisk tagine og couscous med mandler og grillet squash

Marokansk inspireret vegetarisk tagine, tilberedt med grøntsager, kikærter og ras el hanout. Til sidst toppet med feta, der giver det et vidunderligt frisk præg. Dertil en couscoussalat med mandler, persille og grillet squash. Det grillede element giver et skønt præg af sommer og grill og […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *