Orecchiette med pesto – Hjemmelavet pasta uden maskine

Orecchiette med pesto – Hjemmelavet pasta uden maskine

Hjemmelavet orecchiette med hjemmelavet pesto. En nem og billig ret, hvor du selv skal lave det hele. Selv pastaen!

Lav pasta uden maskiner og andre pastaredskaber

Det er en hel del lettere at lave pasta end man skulle tro. Og selvom der findes over 600 forskellige (officielle) slags pasta, så findes der masser af typer pasta man kan gå i gang med selvom man ikke har nogen form for erfaring.

Der er ikke nogen tvivl om at du er virkelig godt stillet, hvis du har en pastamaskine. De fås i mange forskellige varianter, hvor den billigste typisk koster omkring 400 kroner. Det er en af dem med drejehåndtag!

Hvis du ikke lige har en pastamaskine eller gider skaffe dig en, så kan du selvfølgelig bruge en kagerulle. Du skal bare være opmærksom på ar du ruller dem tyndt nok.

Du kan også vælge at lave en af de slags pastatyper, der ikke skal bruges maskine eller kagerulle til. Og sådan en slags er orecchiette.

Orecchiette betyder “små ører” på italiensk. Opkaldt efter dets udseende, da det godt kan ligne små ører.

Det er en pasta uden æg. Den kræver kun varmt vand, salt, olie og semolina durumhvede.

Når du bruger semolina i en pasta, får du en meget mere rustik pasta. Den “klassiske” dej med æg, er typisk med tipo 00 og derfor meget fløjlsblød at spise.

Når du skifter det ud med vand og semolina, får du derfor en meget mere rustik type pasta.

Det klæder pesto ret godt, at der er lidt mere mundfølelse, og lidt mere bid i pastaen.

Hvad kan man spise til orecchiette?

Det gode ved pasta er at man egentligt kan spise alt til den. Jeg synes nu pesto klæder den ret godt. Men har du en sjat tomatsauce. Eller egentligt bare nogle grøntsager der skal steges på panden, så passer det til. Prøv dig frem. Serveringsmulighederne til orecchiette er mange, og i sidste ende er det kun fantasien der sætter grænserne.

 

Orecchiette med pesto - Hjemmelavet pasta helt uden maskine!

Lækre hjemmelavede pasta lavet uden maskine! Hjemmelavet orecchiette med hjemmelavet pasta al genovese
Ret Aftensmad, Pasta
Køkken Italiensk
Keyword Pasta
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 5 minutter
Hvile & tørretid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 35 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 5 dl Semolina
  • 2 dl Varmt vand
  • 2 spsk Olivenolie
  • ½ tsk Salt
  • 1 portion Pesto

Sådan gør du

  • Bland varmt vand og salt, indtil salten er opløst.
  • Bland semolina, saltvandet og olien i en skål og ælt det sammen. Hvis din dej er våd, tilsæt mere mel. Er den tør skal der lidt mere vand i.
  • Pak din pastadej ind i film, eller en plastikpose og lad den hvile ved stuetemperatur i 30 minutter til en time.
  • Del din dej i 4 lige store stykker. Arbejd med en del af gangen, så dejen ikke tørre ud.
  • Rul din dej ud i en pølse. Skær nu din pølse i små stykker. Størrelsen afhænger af lyst, men de skal ikke være for store ca. 1 cm.
  • Hvis din dej er våd, kan du med fordel lade dine pastaklumper ligge og tørre en smule ud i 10 minutters tid. Det hjælper pastaen med at holde formen.
  • Tag en smørkniv og imens du trykker ned på dejklump "trækker" du den hen over bordet. Det vil gøre den flad og rund. Vend vrangen i ud på den og lad ligge den på en meldrysset overflade i op til en time. Fordelen ved at lade dem ligge er at de tørrer en smule og derved bedre holder formen når de bliver kogt.
  • Fortsæt til al din pasta er rullet ud. Sørg for at dine orecchiette ikke ligger oven på hinanden og lad dem gerne ligge på en rist.
  • Kog en gryde med saltet vand og kog dine orecchiette til de er al dente (Se noter)
  • Bland dine friskkogte orecchiette med pesto. Personligt kan jeg bedst lide den når den er kold, men den kan sagtens serveres med det samme. Det smager også godt.

Noter

Det kan være svært at sige, hvor lang tid det tager orecchiette at koge. Det hele afhænger af størrelsen, vand/melmængde og ikke mindst hvor lang tid de har ligget og tørret. Typisk tager helt frisk pasta et sted mellem 3-6 minutter at koge. Men hvis det har ligget og tørret længe kan det meget vel tage over 10 minutter. Du skal derfor smage dig frem, og når konsistensen er tilfredstillende er de færdige. 

Hjemmelavede orecchiette - Pasta med pesto

Mangler du bare opskriften på en god pesto? Så finder du opskriften lige her!


Related Posts

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret. Vegetar bolognese med linser – […]

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe er en klassiker i det italienske køkken. Det er muligvis den mest simple pastaopskrift der findes, for den består kun af 5 ingredienser: Pasta, ost, peber, salt og vand. Men lad det ikke afskrække dig – den er nemlig mindst ligeså lækker […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *