Løgbrød – Flettet brød med karamelliserede løg

Løgbrød – Flettet brød med karamelliserede løg

Flettet brød med karamelliserede røde løg! Det har saft og kraft og ikke mindst masser af smag! Det smager faktisk så godt at det kan spises helt alene. Men det kan også serveres til et måltid mad! Ja, faktisk kan dette løgbrød bruges lige der hvor du har lyst.

Løgbrød – Flettet for at opnå optimal smag

Brødet kommer egentligt fra en gammel opskrift, hvor man baget et foccacia brød, hælder bløde løg over og så bager det. Det smager virkelig godt! men oftest blev nogle af løgene brændt af, inden brødet var færdigbagt. Og man mistede lidt den der lækre snaskede konsistens som bløde løg har.

Så er det godt at flettede brød i alskens udformninger er hammer populærere i denne skrivende stund. Om det så er snurrer med al slags fyld eller flettede hvidløgsbrød så fylder de nettet. Og med god grund. Det er sgu både lækkert og flot.

I det her tilfælde er det faktisk mest for smagens skyld. For ved at flette brødet får du både brød og karamelliserede rødløg viklet godt sammen, så du både får en snasket midte i dit løgbrød og en smagfuld ydre skorpe, hvor nogle af løgene har karamelliseret ekstra.  Det giver også den der ‘pull apart’ effekt, hvor du kan sidde og rive trevler af brødet og spise det. Perfekt når du nyder noget tapas eller cicchetti. Eller blot et ostebord.

Ja det passer til meget. Men det er også fordi løg er så enormt alsidigt i dets smagsprofil! Det kan bare så meget! Det er skarpt når det ikke er tilberedt. men tilbereder du på det kommer der den her dybe søde smag frem. Det skyldes, hvad der inden for kemiens verden kaldes, maillard-reaktionen. Det er det samme der sker når du bruner kød. Det er en reaktion, hvor sukkerstoffer binder sig med aminosyrer. Det er muligvis en af de mest smagfulde kemiske reaktioner i mad. Og derfor også enormt vigtig i denne. For at opnå dette, er det vigtigt at stege dine løg langsomt. Det er det der skaber sødmen og dybden i dine løg.

Løgbrød

Lækkert og smagfuldt flettet brød med karamelliserede rødløg
Ret Snack, Tapas, Tilbehør
Køkken Dansk, Fransk, Italiensk
Keyword Brød, Hvidløg
Antal 1 Brød

Ingredienser

Dej

  • 10 g Gær
  • 2,5 dl Lunken vand
  • 1 spsk Olivenolie
  • 250 g Hvedemel Med et proteinindhold på over 11%
  • 125 g Durummel
  • ½ spsk Salt

Karamelliserede løg

  • 350 g Rødløg Pillet og snittet i tynde halve skiver
  • 50 g Smør
  • 2 spsk Olivenolie
  • 1 tsk Rosmarin
  • 2 spsk Balsamico

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vand. Tilsæt olie, salt og durumhvede. Rør rundt indtil det er blandet sammen. Under omrøring tilsættes resten af hvedemelet, indtil det er en ensartet masse. Rør dejen på en røremaskine, ved høj hastighed i 5-6 minutter eller indtil den viser gode tegn på elasticitet. Lad dejen hvile i minimum én time.
  • Steg dine rødløg i en sauterpande ved mediumhøj varme. Efter et par minutters, vil løgene have smidt lidt væske og derved faldet sammen i panden. Tilsæt smør og skru en smule ned. Det må ikke koge, men det må heller ikke stege for voldsomt. Lad løgene småstege i ca. 15 minutters tid, til de er begyndt at blive brune. Tilsæt balsamicoen og rosmarinen og lad det stege i 10 minutters tid mere. Hæld løgene over i en skål og stil den på køl, så løgene er helt kolde når de skal bruges.
  • Når din dej har hævet færdig, tages den ud og luftens slåes ud af den, uden at du rør for meget ved den. Rul din dej ud til en stor rektangel indtil tykkelsen på den dej er ca. 3-4 millimeter. Fordel din afkølede løgblanding på din firkant af dej.
    Fold 1/3 af den lange side ind over sig selv mod midten. Fold derefter den anden side ind over den første, så du har en dej i 3 lag. Lad dejen efterhæve i køleskabet i ca. 20 minutter.
  • Når din dej har efterhævet i køleskabet tages den ud og skæres i 3 lige store strimler. Flet strimlerne og fold enderne ind under brødet så de bliver pænere. Pensl dejen med olivenolie.
  • Bag brødet i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 25 minutter, eller til de har fået en flot brun skorpe, men ikke er brændt.

Blødt pull apart løgbrød med karamelliserede løg

 

Er du også fan af brød? Så tjek min opskrift på chilicheese snurre med bacon. De er syndigt gode!

Elsker du også karamelliserede løg? Men er mere i humør til et helt måltid? Frygt ej! Prøv min opskrift på pasta med karamelliserede løg!


Related Posts

Pasta med svampe i cremet sauce og ristede pinjekerner

Pasta med svampe i cremet sauce og ristede pinjekerner

Frisk pasta med en lækker cremet sauce på svampe, hvidvin, parmesanost og fløde. Dertil toppet med ristede sprøde pinjekerner. Pasta med svampe er fantastisk og denne ret er ingen undtagelse! Svampe og pasta – et fantastisk match Jeg kunne nok spise svampe hver eneste dag. […]

Pasta med karamelliserede løg og sprødstegte brødkrummer

Pasta med karamelliserede løg og sprødstegte brødkrummer

Lækker og smagfuld pasta med karamelliserede løg og tomatpuré, toppet med sprødristede brødkrummer, der giver hele retten et fantastisk crunch. En vaskeægte hyggeret. Og så er den endda let at lave. Pasta med karamelliserede løg – en fantastisk vegetarisk pasta Som jeg har nævnt i […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *