Arancini – Opskrift på de lækreste og sprødeste risottokugler

Arancini – Opskrift på de lækreste og sprødeste risottokugler

Sprøde lækre arancini med en kerne af smeltet ost! Disse risottokugler er vidunderlige og fungere både som snack, forret eller som en del af et større måltid. Det er den perfekte måde at forhindre madspild, da de skal laves af afkølet risotto. Så har du en rest tilbage fra et måltid, fungerer det absolut perfekt!

Arancini – Når rester bliver til panerede risottokugler!

Jeg laver faktisk ofte arancini. Fordi jeg laver ofte risotto. Som i nok kan se på min blog, er der masser af opskrifter på risotto, og der kommer flere. Fordi risotto er en helt klar luksusudgave af biksemad. Du kan komme det i du har lyst til og så smager den bare afsindigt godt! Jeg laver nærmest altid for meget risotto, når jeg laver det. Fordi det smager så godt, og så kan man også lave sig et par sprøde risottokugler dagen efter! Det er bare lækkert.

Der findes mange variationer af arancini. Men så vidt jeg ved stammer de fra Sicilien i Italien. Mange steder fylder man sine arancini med en ragú eller tomatsauce. Men man kan også – ligesom i denne opskrift – putte ost i. Mine risottokugler har en lille kerne af mozzarella. Det gør at den får en smeltet ostemidte, hvilket er – lets face it, hamrende lækkert. Det gode ved arancini er at den voldsomme tilberedning fra frituren, gør at risottoen bliver varm, men ikke at risene bliver smattede. Så den holder sin lækre cremede, med faste konsistens. Plus den selvfølgelig bliver sprød og knasende uden på.

Jeg ville typisk servere min arancini med en smagfuld og kraftig tomatsauce, eller en chilimayo. Men hvis din risotto er god, behøver du egentligt ikke at servere noget til dine panerede risottokugler. Jeg kan i hvertfald også godt lide at spise dem uden tilbehør!

Jeg laver oftest min risottokugler af rester fra dagen før. Men du kan også godt lave en risotto til formålet. Hvis du skal have gæster eller lave et ‘tapas’ bord med en masse små retter, er arancini helt ideelt. De er nemlig ikke så store, så der er plads til andre små retter.

Hvis du mangler en opskrift til at lave arancini, så vil jeg anbefale min opskrift på svamperisotto eller ærterisotto! De er hamrende smagfulde og passer perfekt til arancini!

Arancini – Sprøde og lækre risottokugler

Sprøde og helt igennem fantastiske risottokugler! Denne italienske klassikker, kræver ikke meget, men smager af meget.
Ret Aftensmad, Snack
Køkken Italiensk
Keyword Arancini, risotto
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 10 minutter

Ingredienser

  • 1 rest Risotto Du kan lave den selv til formålet, men den skal være kold. Så hvis du har lidt til overs fra dagen før er det bedst.
  • 1 smule Mozzarella Den ægte vare i kugler. Ikke den der er revet.
  • Æg Pisket
  • Rasp Gerne panko. Det giver det flotteste udseende.
  • Mel
  • Salt og Peber
  • Olie til fritering

Sådan gør du

  • Tag en smule af din kolde risotto. Ca. 2 spsk, men prøv dig frem.
  • Saml den i hånden og tryk den en smule flad.
  • Tag et lille stykke af din mozzarella og form den kolde risotto rundt om osten. Den skal være inde i midten af din arancini. Det er bedst.
  • Vend lidt salt og peber i din mel. Fordel mel, pisket æg og panko i tre forskellige skåle.
  • Sørg for at rulle dine arancini runde. Pres dem eventuelt risottoen lidt sammen, hvis de har svært ved at samle sig. Men prøv at gøre dem så runde som muligt. Så bliver de pænest.
  • Vend dine arancini – først i mel, så æg og til sidst rasp.
  • Varm din olie op i en gryde eller friturekoger. Den skal være omkring de 160 grader.
  • Kog dem i olien til de er flotte og gyldne. Lad dem dryppe af og server dem straks. Gerne med en lille smule tomatsauce eller en god chilimayo.

Arancini - skønne og lækre risottokugler - en skøn snackSprødstegte arancini - lækre risottokuglerArancini - Sprøde og lækre risottokugler med fyld af ost


Related Posts

Lækker og cremet risotto med svampe

Lækker og cremet risotto med svampe

Lækker cremet svampe risotto med portobello svampe. Lækker, nem og hurtig ret, fyldt med dybde og umami. Som nævnt i et tidligere indlæg, prøver jeg ofte at lave retter uden kød. Det bunder nok mest i en lyst til at befri mig, fra en opfattelse […]

Vegetarisk Korma – et vegetarisk spin, på den klassiske indiske ret

Vegetarisk Korma – et vegetarisk spin, på den klassiske indiske ret

Korma! Den lækre indiske ret med mandler, kød og yoghurt. Den er sød, cremet og krydret. Jeg har oftest fået den med kylling, når jeg har bestilt den fra den lokale indiske biks. Jeg har også lavet den selv, også med kylling. Det er nok […]



1 thought on “Arancini – Opskrift på de lækreste og sprødeste risottokugler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *