Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret.

Vegetar bolognese med linser – Overaskende god

Linser er egentligt et helt fantastisk produkt. De er sunde, smager godt og billige. Deres proteinindhold er højere end nogen kødsorter, hvilket er med til at give dig alle de aminosyre du har brug for, hvis du ikke får så meget kød gennem din kost. Alt i alt er det fremragende.

Jeg ved godt det er farligt at røre ved klassikere. Personligt elsker jeg en god bolognese. Det smager jo helt fortræffeligt. Men hemmeligheden bag en god bolognese er tid og ingredienserne, ikke kun kødet. Og den her bolognese med linser er ikke nogen undtagelse. Den er bare tæske lækker!

Hemmeligheden i denne opskrift er ligeledes tid og ingredienser. Jeg starter ud med en base af; løg, gulerødder og selleri. Det er ikke den store hemmelighed. Det er basen i mange italienske retter. Men jeg giver min tid. Basen står og småsteger i 20-30 minutter. Det sikrer grøntsagerne en kraftig karamelisering. Noget der er helt essentielt, for at skabe den dybde, du typisk opnår ved at bruge kød.  Man kan sammenligne det med kød således. En stegt bøf? Mums. En kogt bøf? kedeligt. Det samme gælder grøntsager.

Først efter den lange og grundige stegning, tilsættes resten af ingredienserne. Og endnu engang. Masser af tid. Jo længere den står, jo kraftigere bliver retten.

Jeg synes du skal prøve at lave den her ret. Jeg er i hvert fald kæmpe fan. Du får også en kæmpe portion ud af det. så der er muligvis nok til at fryse ned. Det havde jeg og nu har jeg lækker bolognese i fryseren til de kolde aftener. Eller de pludselige middagsaftaler!

 

Linsebolognese

Lækker varmende linsebolognese. Fantastisk vegetarret
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Vegetar
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 3-4 stk Gulerødder Det er omkring 200 gram
  • 2 stilke Blegselleri
  • 2 store løg
  • 3 fed Hvidløg
  • 100 gram Soltørrede tomater Hakket til en puré i en minihakker.
  • 1 dl Hvidvin
  • 2 ds Flåede tomater Vælg nogen af god kvalitet. Det kan smages
  • ½ tsk Røget paprika (kan udelades)
  • 1 tsk timian Eller et par stilke frisk
  • 1 tsk Rosmarin eller et par stilke frisk
  • 300 g Røde Linser
  • ½ dl mælk Kan udelades
  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Hak gulerødder, selleri og løg fint. Det må gerne være meget fint, da det giver et bedre resultat.
    Steg grøntsagerne over middel-lav varme i 20-30 minutter indtil de er brunet godt af (ikke brankede). Tilsæt hvidløg og giv det 5 minutter længere.
  • Tilsæt hvidvinen og lad alkoholen fordampe. Det tager typisk et par minutter.
  • Tilsæt pureen af de soltørrede tomater, de flåde tomater timianen, den røgede paprika, rosmarinen og noget salt.
    Tilsæt derefter 0.5 liter vand.
    Lad retten simre i mindst én time. Gerne længere. hold øje med den ikke koger tør. Tilsæt lidt mere vand hvis det er tilfældet.
  • Når tomatsaucen har opnået en kraftig dyb smag, tilsættes 750ml vand, samt linserne. Lad saucen simre ved lav varme i 20-30 minutter yderligere.
  • Mens retten simrer færdig koges pastaen, som anvist på pakken.
  • Retten kan servers med både brød, salat og et godt glas rødvin. Men mest af alt passer parmasan ost absolut perfekt på toppen.
    Bon Appétit.

Er du også vild med vegetariske luksusretter? Så tjek min sprødstegte polenta med cremede svampe og tomatsauce. 

Eller måske er du mere i humør til en lækker omgang pasta med svampe og pinjekerner? 

Fantastisk vegetar bolognese


Related Posts

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe er en klassiker i det italienske køkken. Det er muligvis den mest simple pastaopskrift der findes, for den består kun af 5 ingredienser: Pasta, ost, peber, salt og vand. Men lad det ikke afskrække dig – den er nemlig mindst ligeså lækker […]

Tomat couscous med kyllingelår og hummus

Tomat couscous med kyllingelår og hummus

Når vejret er dejligt udenfor er dette en ret jeg ofte laver. Den er let! både at lave, men også at spise. Derfor passer den perfekt til solskin. Den lækre couscous sammen med de sprøde kyllingelår og den cremede hummus. Det passer bare perfekt sammen. […]



11 thoughts on “Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *