Tomatsmør – Smør pisket med tomat. Det ligger en hel del i navnet, hvad indholdet egentligt er. Men hvorom alting er så er det utroligt lækkert. Brug det som spread på ristet brød, eller som smagsgiver i retter der lige mangler et pift af umami og cremethed. Eller endnu bedre. Brug det i en pastaret.
Tomatsmør – en cremet umamibombe
Det er egentligt ikke svært at lave. Det er blot 3 ingredienser, der er blandet sammen. Men sådan er det nogen gange. Det kan være uhyre simpelt. Men det betyder bestemt ikke at det er kedeligt.
Det her smør er let at lave og så kan den stå i køleskabet. Du kan også vælge at fryse den ned. Det gør jeg. Efter at jeg har lavet min tomatsmør, så putter jeg det i isterningbakker og fryser det ned. Så har jeg små firkanter smør, jeg kan bruge når jeg mangler.
Men brug endelig isterningbakker og ikke de der blå poser. Det giver et forfærdeligt svineri…
Men hvad kan man så bruge det her tomatsmør til?
Svaret er virkelig meget.
Det allermest åbenlyse er, at bruge det ligesom du bruger normal smør. Kan bestemt anbefale det på et stykke lækkert og friskristet surdejsbrød. Lige et lag tomatsmør på og eventuelt noget pålæg. Så er der fandme fest. For det smager virkelig godt.
Du kan også bruge smørret til at lave den mest vidunderlige sauce til din pasta.
Det er brugbart i utroligt mange retter. Hvis det du laver lige mangle en smule cremethed og et skud umami, så kan du bare smide et par smørterninger i retten, og så giver det lige retten et skud smag.
Den her opskrift er rimelig “plain” og det er fuldstændigt med vilje. Det er for at få de helt basale smage, som smør og tomat giver. Hvis jeg skulle bruge tomatsmør i en pastaret eller andet, ville jeg altid skulle smage det til med andre ting.
Hvis du har lyst kan du altid tilføre ekstra smage såsom krydderurter, parmesanost eller måske hvidløg. Det kan man altid med fordel eksperimentere sig frem til.
Tomatsmør – Opskrift på lækkert smør med tomatsmag
Ingredienser
- 1 ds Flåede tomater Af god kvalitet
- 300 g Blødt smør
- 2 spsk Olivenolie
Sådan gør du
- Blend dine tomater i en minihakker eller foodprocessor. Sigt dem gennem en si, for at få kerner og eventuelt skind sorteret fra.
- Blend tomatsaft, smør og olivenolie til det har en ensarter konsistens. Du kan eventuelt piskedet i en skål med en håndmixer i stedet. Det kan være lettere at styre, og smøren bliver også mere luftig.
- Gem på køl hvis du skal bruge den inden for nogle dage, eller frys den ned i isterningebakker.
Mangler du noget at bruge tomatsmør til? Brug den på det her lækre foccacia!
Du kan også lave en lækker sauce og vende disse hjemmelavede pasta capunti i dem!
1 thought on “Tomatsmør – Opskrift på lækkert smør med tomatsmag”