Grønkålssalat med nudler, ristede kikærter og asiatisk dressing

Grønkålssalat med nudler, ristede kikærter og asiatisk dressing

Grønkålssalat med nudler, sprøde kikærter, asiatisk inspireret dressing og selvfølgelig masser af grøntsager. Toppet med grofthakkede peanuts. Perfekt til frokosten eller den lette aftensmad. Denne her salat fylder godt i maven, men uden at give den der tunge fornemmelse.

Grønkålssalat med et asiatisk touch

Det er vinter og det betyder heldigvis grønkål. Grønkål er en fantastisk spise, du kan nyde på mange forskellige måder. Især fordi strukturen rent faktisk tillade ret hård tilberedning. Det gør den også lidt krasset at spise rå. Men det kan du heldigvis gøre noget ved.

Du har sikkert hørt om at “massere” kålen. Hvis ikke, så går det ud på at massere din kål, med lidt olie eller andet. Det nedbryder noget af strukturen i din grønkål og gør din grønkålssalat meget nemmere at spise.

Jeg har hørt at nogen er i mod. Hvorfor ved jeg ikke helt, og jeg er da enig i at det ikke passer til at lejligheder. Men i en salat som denne, gør det nu ret godt lige at gøre grønkålen en smule blødere.

Det gode ved en salat som denne er at du kan putte lige det i du har lyst til. Jeg er ret stor fan af ristede kikærter. Lige vendt med lidt røget paprika, lidt soya og noget olivenolie. Det smager sgu bare godt. Jeg valgte at blande det op med rød peberfrugt, agurk og tyndt skåret gulerødder.

Man kan blande sine salater op med mange ting alt afhængig af hvilken retning du ønsker at tage den. De asiatiske smage er passer i det her tilfælde ret godt, fordi den umami- og saltfyldige soya, passer så godt sammen med syren fra lime og styrken fra chilisauce.

Der er mange smage i den her salat. Men det vigtigste er at huske at man selv kan sammensætte sin salat som man har lyst. Har du ikke lyst til at agurk? Drop den. Har du spidskål eller måske noget blomkål. Så kan du sagtens smide det i, hvis det er det du har lyst til.

Grønkålssalat med nudler, ristede kikærter og asiatisk dressing

Skøn grønkålssalat med nudler, kikærter, masser af grønt og en asiatisk dressing. Toppet med peanuts
Ret Aftensmad, Frokost
Køkken Asiatisk
Keyword Salat
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 150 g Nudler Tørret vægt
  • 1 stk Agurk
  • 1 stk Gulerod
  • 1 stk Rød peberfrugt
  • 500 g Grønkål Renset og stokkene fjernet
  • 1 Håndfuld Peanuts Grofthakket

Asiatisk dressing

  • ½ dl Soya
  • 4 spsk Sesamolie
  • ½ stk Lime
  • 3 tsk Brun farin
  • 1 tsk Fintrevet hvidløg
  • 1 tsk fintrevet Ingefær
  • 1 spsk Tahin
  • 1-2 tsk Chilisauce

Ristede kikærter

  • 1 ds. kikærter
  • 1 spsk Olie
  • 1 spsk Soya
  • ¼ tsk Røget paprika

Sådan gør du

Ristede kikærter

  • Bland alle ingredienserne i et ildfast fad og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter på 200 grader

Dressing

  • Bland alle ingrediensene og smag den til. Den er forholdsvis salt, men det matcher alle grøntsagerne ret godt.

Grønkålssalat

  • Kog noget vand og hæld det ud over dine nudler. Lad dine nudler trække i 3-4 minutter. Hæld det varme vand fra og hæld koldt vand over. Dryp af og gem til senere.
  • Snit dine gulerødder og din peberfrugt i tynde stave.
  • Flæk din agurk i to og skrab det våde indmad ud. Hak din agurk i store mundrette bidder.
  • Sørg for at befri dine grønkålsblade fra stokken. Riv grønkålen i mindre stykker – det må gerne være rustikt. Hæld din dressing ud over din grønkål og "masser" dressingen ind i din grønkål i et halvt minuts tid. Det gør din grønkål blød og lækker.
  • Bland dine nudler sammen med din grønkål og hæld nu de andre grøntsager ud over. Slut af med kikærterne og top med grofthakkede peanuts.

Er du i humør til asiatisk? Så prøv min asiatisk inspirerede stegte kål med oksekød. Det er en af de mest besøgte opskrifter på trollemad.dk

Er du mere i humør til grønkål? Så prøv min lune grønkålssalat med bacon, æble og sennepsvinaigrette. Du finder den her!


Related Posts

Vegetarisk Korma – et vegetarisk spin, på den klassiske indiske ret

Vegetarisk Korma – et vegetarisk spin, på den klassiske indiske ret

Korma! Den lækre indiske ret med mandler, kød og yoghurt. Den er sød, cremet og krydret. Jeg har oftest fået den med kylling, når jeg har bestilt den fra den lokale indiske biks. Jeg har også lavet den selv, også med kylling. Det er nok […]

Tomat couscous med kyllingelår og hummus

Tomat couscous med kyllingelår og hummus

Når vejret er dejligt udenfor er dette en ret jeg ofte laver. Den er let! både at lave, men også at spise. Derfor passer den perfekt til solskin. Den lækre couscous sammen med de sprøde kyllingelår og den cremede hummus. Det passer bare perfekt sammen. […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.