Pasta med citron- og hvidløgsbraiseret kylling

Pasta med citron- og hvidløgsbraiseret kylling

Kyllingelår braiseret i hvidløg og citron, overhældt med fløde og vendt i lækker pasta. Den er cremet og lækker og så smager den f***me godt. Det er comfortfood når det er bedst og så passer det helt perfekt til en dag med kulde og gråt vejr.

Pasta med kylling og masser af smag

Citroner er i sæson om vinteren. Det er en af de ting, jeg ikke helt forstår, fordi citron i min verden utroligt meget er noget der hører sommeren til. Men de er altså i sæson om vinteren.

Og en ret jeg virkelig forbinder med sommer er helstegt citronkylling – saftig kylling stegt i ovnen med rigeligt citron, og serveret med masser af lækre friske grøntsager. Det er virkelig en lækkert ret, men ikke ligefrem en vinterret, da det er sparsomt, med sprøde lækre grøntsager om vinteren. Ud over kål selvfølgelig.

Men hvordan tager du en fantastisk let og saftig sommerkylling og gør den til noget, der passer ind i de kolde danske vintermåneder?

For mig var der kun et svar. Du tilsætter svampe og fløde og vender det med pasta. Og ligesom det er med de fleste ting du tilsætter fløde – så blev resultatet virkelig godt.

Det er en pastaret med masser af smag. Citronskallen er gennemtrængene i hele retten. Ikke på den der sure måde, men på den måde at du får de florale noter af citrus i retten. Og det er ret lækkert når det er sammen med kylling og fløde.

Jeg fik bestemt associationen til sommer, men det er samtidig en vinterret. Det er det bedste fra begge verdener.

Den her ret er lavet med pappardelle, det er en af mine yndlingspasta. Det kan bedst beskrives som tykke fettuccine. Personligt synes jeg bare de passer ekstremt godt til en ret som denne, der har masser af lækker, cremet sauce der skal hænge ved.

Men det kan være svært at finde. Jeg støder i hvertfald sjælden på dem. Så du kan selvfølgelig også bruge fettuccine til den her ret.

Pasta med citron- og hvidløgsbraiseret kylling

Pasta med en sauce på citron- og hvidløgsbraiseret kylling vendt i fløde.
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Pasta
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 600 g Kyllingelår Skinnet fjernet
  • 250 g Svampe
  • 4 fed Hvidløg
  • 1 stk Løg
  • 2 tsk Økologisk Citronskal Rivet fint
  • 5 stilke Frisk timian
  • 25 g Smør
  • dl Hvidvin
  • 3 dl Kyllingefond
  • 1 spsk Citronsaft
  • dl Fløde
  • salt og peber
  • 500 g Pasta Jeg brugte pappardelle, men fettuccine kan også bruges.
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • I en sauterpande eller stor gryde brunes kyllingen af. Tag kyllingen af panden imens du bruner de resterende ting af.
  • Løg og hvidløg tilsættes til panden og bleges af. Tag løgene af panden.
  • Tilsæt svampe til panden og lad det stege til alt væden i svampene er fordampet og de har fået lidt varme.
  • Tilsæt nu smøren, løgene, timian og citronskallen og lad det stege i et pas minutter, til der dufter hvidunderligt meget af citron og timian.
  • Hæld hvidvinen på panden og lad det simre et par minutter til alkoholen er fordampet. Tilsæt din kyllingefond lidt salt og lidt peber. Put kyllingen tilbage i panden og læg låg på. Lad det simre sagte under låg i ca. 45 minutter.
  • Når kyllingen er gennemstegt tages den så så den kan køles af. Når den er afkølet nok, til at du kan røre ved den, plukker du kødet af benet og trævler kødet i mindre stykker.
  • Imens tilsættere du fløde og citronsaft til din pande og lader det koge ind. Der skal være ca. 2 dl væske i panden. Det er vigtigt, da det sikrer at din pastasauce er cremet nok til at sidde fast på pastaen.
  • Kog din pasta som anvist på pakken. Tag den op og vend den i din sauce sammen med den trævlede pasta. Tilsæt eventuelt lidt af pastavandet, hvis der mangler væde. smag til med salt, peber og citronsaft.

Noter

Hvis du vil gøre din pasta ekstra lækker, kan du sprødstege det  kyllingskind, du fjernede fra lårene. skrab skindet fri for fedt og glat det ud på et stykke bagepapir, tilsæt en lille smule salt, lig et andet stykke bagepapir over og bag det i pres mellem to bageplader i ovnen ved 150 grader i 15-20 minutter. 

Er du fan af pasta? Så prøv min vegetariske bolognese. Den fuld af smag, og du savner overhoved ikke kødet.

Du kan også prøve min opskrift på kyllingelår der er braiseret i masser af fløde og bløde løg. Det er en vinterret fuld af smag og kraft!


Related Posts

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret. Vegetar bolognese med linser – […]

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hjemmelavet hvidløgsbrød smurt med en blanding af smør, hvidløg, ost og persille! Brødet er et hjemmelavet fladbrød og selve hvidløgsfyldet er spækket med smag og selvfølgelig… hvidløg. Hvidløgsbrød kan spises til det meste. Men det smager virkelig godt som en eftermiddagssnack Hvidløgsbrød – den snaskede […]



2 thoughts on “Pasta med citron- og hvidløgsbraiseret kylling”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *