General tso’s blomkål – Indbagt blomkål i asiatisk sticky sauce

General tso’s blomkål – Indbagt blomkål i asiatisk sticky sauce

General tso’s blomkål med friteret sprødt blomkål vendt i en vidunderlig klistret sauce på blandt andet ingefær, chili, hvidløg og sukker. Det er sødt, spicy, klistret og sprødt. Og så smager det ret så skønt.

General tso’s – Nu i vegetarisk udgave

Der sidder sikkert et par stykker derude og undrer sig over, hvorfor i alverden man tager en så vidunderlig ret som general tso’s chicken og gør den vegetarisk. Jeg vil da også gerne indrømme at det smager enormt godt. For dybstegt sprød kylling er virkelig bare fantastisk.

Men det gør dybstegt blomkål også. Har du smagt det? Det er mega lækkert!

Og derfor gør blomkål sig også gældende som vegetarisk alternativ for kylling i general tso’s blomkål.

Der er noget ekstremt lækkert ved at spise den her ret. Den søde, salte og ikke mindst krydrede smag fra den lækre klistrede sauce og så de sprøde knasende blomkål. Det er bare lækkert.

Originalt prøvede jeg at lave den her ret med broccoli. Men det fungerede bare ikke. Broccolien blev for hurtigt tilberedt og det blev mest at alt bare svampet og klægt. Men blomkål fungere bedre. Det er en mere fast grøntsag og derfor tåler den også en hårdere behandling.

Det handler nemlig om at den skal tilberedes så hårdt at den bliver sprød, men ikke så hårdt at det inden i får for meget.

Når man har med paneringer som denne at gøre, så er det selvfølgelig vigtigt at det bliver sprødt. Måden jeg gør det på er ved at fritere mine blomkål to gange. Jeg lod olien varme op til 160 grader og tilberedte blomkålen nogle minutter. Det gjorde at blomkålen blev tilberedt og paneringen satte sig rundt om. Men den blev ikke sprød eller tog særlig meget farve. Jeg tog dem op og lod olien varme op til 180 grader og puttede mine blomkål i endnu engang. Denne gang indtil de havde en flot mørk farve. På den måde blev de også sprøde.

General tso's blomkål

Sprød indbagt blomkål vendt i en sød og krydret sticky sauce
Ret Aftensmad
Køkken Amerikansk, Asiatisk, Kinesisk
Keyword Vegetarisk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

Blomkål

  • 1 stk Blomkål
  • 2 spsk Soya
  • 1 tsk Eddike Gerne risvineddike. Ellers hvidvinseddike
  • 2 spsk Sød Chili
  • 2 stk Æggehvider Brug blommerne på en mayo eller andet 🙂
  • 2 dl Maizena
  • 2 dl Hvedemel
  • 2 liter Olie til fritering

Sauce

  • 1 stk Løg
  • 2 stk Chili
  • 20 gram Ingefær
  • 3 fed Hvidløg
  • dl Soya
  • 1 dl Vand
  • 3 spsk Brun farin
  • 2 spsk Eddike Gerne risvineddike. Ellers hvidvinseddike
  • 1 spsk Sesamolie
  • ½ tsk Maizena
  • Olie til stegning

Topping

  • 1-2 stk Forårsløg
  • Sesam Gerne ristet let på en tør pande

Sådan gør du

Sauce

  • Snit dine løg i skiver og steg dem på en pande i olie. Snit dine chili ligeledes i skiver og steg dem med på panden. Lad dem stege i 5 minutters tid.
  • Riv din ingefær og din hvidløg på et fint rivejern. Tilsæt det til panden og lad det stege et par minutter sammen med løg og chili.
  • Bland vand med maizena og hæld det på panden sammen med soya og eddike. Lad det simre et par minutter til saucen er tyk og klistret. Bland sesamolien i og lad saucen stå uden varme, indtil din blomkål er klar

Blomkål

  • Varm din olie op til 160 grader.
  • Pluk blomkålen fra stokken. Det skal være i mundrette bidder. Du kan eventuelt fryse stokken til brug i en suppe eller en fond en anden dag.
  • I en skål blandes maizena og hvedemel sammen.
  • I en anden skål blandes soya, , eddike, sød chili og æggehvider. Tilsæt din plukkede blomkål og og bland det godt sammen, så blomkålen bliver snasket godt ind. TIlsæt 1 dl af din maizena/melblanding. Vend det hele sammen.
  • Vend derefter din blomkål i din melblanding så de er godt coated med mel.
  • Steg dine blomkål i ca. 3-5 minutter. Din panering bør have sat sig, men ikke have taget særlig meget farve. Det her skridt skal nok tages af flere omgange, da der er mange buketter paneret blomkål.
  • Tag dine blomkål op og var din olie op til 180 grader.
  • Steg din blomkål endnu en gang, indtil de får en flot mørkegylden farve og er sprøde.
  • Lad dine blomkål dryppe af og bland dem nu med saucen.
  • Servér din general tso's blomkål med kogte ris og top dem med hakket forårsløg og sesam.

Vegetarisk general tso's blomkål

Elsker du også asiatiske sticky sauce? Så prøv min opskrift på kødboller i sticky sauce.


Related Posts

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hjemmelavet hvidløgsbrød smurt med en blanding af smør, hvidløg, ost og persille! Brødet er et hjemmelavet fladbrød og selve hvidløgsfyldet er spækket med smag og selvfølgelig… hvidløg. Hvidløgsbrød kan spises til det meste. Men det smager virkelig godt som en eftermiddagssnack Hvidløgsbrød – den snaskede […]

Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Små kartofler stegt sprøde på den ene side side og tilberedt i en blanding af soya, chili, hvidløg, sesam og sukker. Gamja bokkeum tager kun 20 minutters tid at lave og så smager de absolut fantastisk. Denne her lille koreanske ret kan laves som en […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *