Snit dine løg i skiver og steg dem på en pande i olie. Snit dine chili ligeledes i skiver og steg dem med på panden. Lad dem stege i 5 minutters tid.
Riv din ingefær og din hvidløg på et fint rivejern. Tilsæt det til panden og lad det stege et par minutter sammen med løg og chili.
Bland vand med maizena og hæld det på panden sammen med soya og eddike. Lad det simre et par minutter til saucen er tyk og klistret. Bland sesamolien i og lad saucen stå uden varme, indtil din blomkål er klar
Blomkål
Varm din olie op til 160 grader.
Pluk blomkålen fra stokken. Det skal være i mundrette bidder. Du kan eventuelt fryse stokken til brug i en suppe eller en fond en anden dag.
I en skål blandes maizena og hvedemel sammen.
I en anden skål blandes soya, , eddike, sød chili og æggehvider. Tilsæt din plukkede blomkål og og bland det godt sammen, så blomkålen bliver snasket godt ind. TIlsæt 1 dl af din maizena/melblanding. Vend det hele sammen.
Vend derefter din blomkål i din melblanding så de er godt coated med mel.
Steg dine blomkål i ca. 3-5 minutter. Din panering bør have sat sig, men ikke have taget særlig meget farve. Det her skridt skal nok tages af flere omgange, da der er mange buketter paneret blomkål.
Tag dine blomkål op og var din olie op til 180 grader.
Steg din blomkål endnu en gang, indtil de får en flot mørkegylden farve og er sprøde.
Lad dine blomkål dryppe af og bland dem nu med saucen.
Servér din general tso's blomkål med kogte ris og top dem med hakket forårsløg og sesam.