Busiate bearnaise – Hjemmelavet pasta i bearnaise inspireret sauce

Busiate bearnaise – Hjemmelavet pasta i bearnaise inspireret sauce

Pasta med bacon, løg og estragon. En blanding mellem carbonara og bearnaise sauce. Cremet, lækker og fuld af smag. Det er ikke nødvendigt at lave sin egen pasta for at denne opskrift lykkedes. Men det smager nu utroligt godt, og jeg har allerede en opskrift på busiate, som du kan finde du lige her!

Retten med de mange minder

Jeg tror allesammen vi har retter vi lavede utroligt meget da vi var unge. Retter der bestemt ikke vil være at finde på Michelin restauranter, men som man af en eller anden grund bare spiste. Oftest i store mængder.

Sådan en ret havde min søster også. Pasta med knorr bearnaise, og jeg fatter ikke hvor store mængder af den ret hun har spist. Kogt pasta med oprørt pulvermix. Det var ikke noget jeg brød mig sønderligt om, men det gjorde hun. Jeg havde jo også mærkelige ting jeg selv spiste,, men det behøver vi ikke snakke mere om nu… 

Men efter jeg har kastet mig ud i hjemmelavet pasta og hele den verden, der er omkring den, har jeg ikke kunnet slippe én tanke…

Hvad nu hvis man kunne lave en pasta bearnaise…

Ikke en med pulver og billig pasta, men med gode ingredienser og ordenlige smage.

En pastaret, hvor man kunne smage estragon og løg og ikke mindst syre og fedme.
Voilá!

Pasta med alle de bedste smage fra bearnaise

Det her er denne ret. Den har ikke den fede tykke smag fra en bearnaise, fordi det er simpelthent ikke lækkert sammen med pasta. Men den er cremet og lækker. Lige akkurat nok til at klæde pastaerne i stedet for at modarbejde den.

Der er tilsat lidt bacon for at give retten lidt bid, og den røgede smag klæder desuden retten virkelig godt. Estragonen smager igennem og så har den smagen af løg der ligger i baggrunden af retten.

Hvis du har læst andre af mine opskrifter med pasta, vil du kende til tricket med at få saucen lækker og cremet. Hvis du ikke har, så kan du lige få den her igen.

For at få en lækker og cremet pastasauce, skal du i alt sin enkelthed bruge tre ingredienser: Pastavand, fedtstof og ost. Når det stivelsesholdige vand piskes sammen med fedtstoffet emulgerer det og danner en cremet sauce. Osten gør bare saucen endnu mere cremet. Det er ligesom med mayo eller for den sags skyld bearnaise. Fedtstof og væske bliver cremet og fyldigt.

Busiate bearnaise - Hjemmelavet pasta i bearnaise inspireret sauce

Hjemmelavede pasta busiate vendt i cremet sauce med bacon, løg, estragon og lidt eddike. Du får bedste smage fra bearnaisesaucen i denne skønne pastaret
Ret Pasta
Køkken Fransk, Italiensk
Keyword Pasta, pastaret
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 150 g Bacon Gerne et stort stykke, du selv skærer ud.
  • 1 lille Løg
  • 50 g Smør
  • 1 spsk Frisk Estragon Hakket fint
  • ½ dl Parmesanost Revet fint på den "knobrede" side af et rivejern
  • 1 tsk Hvidvinseddike
  • 400 g Hjemmelavet Busiate Eller anden god pasta du foretrækker

Sådan gør du

  • Bring vand i kog i en gryde. Det er vigtigt at din pasta ikke bliver overkogt, så hvis du har tvivl om du kan time din sauce og din pasta, så lav saucen først.
  • Hvis dine bacon er et helt stykke, skal det skæres i små mundrette tern. Steg baconen sprød på en pande. Tag det derefter fra og gem det til senere. Kassér IKKE baconfedtet.
  • Snit dit løg fint og steg det derefter af på panden i baconfedtet og smøren. Løget skal være klare og må ikke have taget for meget farve.
  • tilsæt fintsnittet estragon og eddike og lad det simre ganske kortvarigt indtil eddiken er dampet af.
  • Hvis din pasta ikke er færdigkogt, så kan du sagtens slukke for blusset og lade det stå, til din pasta er færdig.
  • Når din pasta er færdigkogt, tilsættes den direkte fra gryden til panden. Brug genre en hulske eller en pastaske. Tænd for blusset igen, ved lav varme.
  • Tilsæt gerne en ½-1 dl. pastavand. Tilsæt dernæst den revneparmesan og lad saucen langsomt emulgere. Den burde gerne samle sig. Er den for tynd, så lad den blive på varmen lidt længere. Er den for tyk, så tilsæt lidt mere pastavand.
  • Smag til med salt og godt med peber og server med det samme.

Mangler du min opskrift på hjemmelavet pasta busiate? Så finder du den lige her!

Mangler du en opskrift på lækker hjemmelavet pasta? Så kan du også prøve min opskrift på pasta capunti i en cremet tomatsmørsauce!


Related Posts

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret. Vegetar bolognese med linser – […]

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe er en klassiker i det italienske køkken. Det er muligvis den mest simple pastaopskrift der findes, for den består kun af 5 ingredienser: Pasta, ost, peber, salt og vand. Men lad det ikke afskrække dig – den er nemlig mindst ligeså lækker […]



1 thought on “Busiate bearnaise – Hjemmelavet pasta i bearnaise inspireret sauce”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *