Broccoli frikadeller – Lækre og smagfulde vegetarfrikadeller

Broccoli frikadeller – Lækre og smagfulde vegetarfrikadeller

Broccoli frikadeller – lækre, sprøde og fulde af smag. Med en snert af røde linser, bare for at gøre dem en smule mere lækre.

Vegetariske frikadeller der er lette at lave

Der findes mange opskrifter på vegetariske frikadeller derude.

Og det er der virkelig også brug for. Så for mig at se er det helt igennem fantastisk at så mange begynder at ændre deres kostvaner og er begyndt at se mere ind i de vegetariske alternativer.

Jeg elsker en god frikadeller. Altså dem af kød. Og jeg har da også tidligere udgivet min (og min families) opskrift på frikadeller (som du kan finde lige her, hvis du har lyst).

Men når det nu er sagt, så er jeg også begyndt at udforske det vegetariske frikadellekøkken. Det er faktisk ret svært, for de kan virkelig være lækre. De kan jo ikke få samme struktur som “normale” frikadeller af kød. De bliver noget blødere i konsistensen, da der ikke er samme proteinstruktur i grøntsager, som der er i kød.

Du kan til gengæld sagtens få den sprøde skorpe. Faktisk vil jeg mene at den kan blive endnu mere sprød en på dem af kød.

Broccoli er vejen frem

Du kan lave frikadeller af det meste. I bund og grund er det jo egentligt bare en fars, der er stegt på panden. Om den så er lavet af oksekød, gris eller grøntsager.

Den her er lavet af broccoli og en smule røde linser. Det er ikke meningen at de skal smage af en “normal” frikadelle, så derfor smager de heller ikke sådan.

Ligesom med en kødfars, røres denne her også op med æg og lidt mel, da det er med til at binde farsen og gør den meget nemmere at stege på panden. Husk endelig at lade den køle lidt af. Det gør den lige en smule mere fast og derved også lettere at stege.

Men hvad spiser man til broccoli frikadeller?

Det nemme svar er: lige hvad du har lyst til. Dog er den nok mindre velegnet til risengrød og regnbueis.

Det er nok også lidt svært at spise brun sauce til de her broccoli frikadeller. De smager en smule krydrerede, derfor passer de faktisk bedst til noget der kan matche det.

En mulig løsning er at tilføje en smule mere spidskommen til farsen og spise det til cous cous, en lækker creme fraiche dressing og masser af salat. Måske lidt fintsnittet spidskål og lidt ristede mandler. Og skal du virkelig gøre det lækkert, så lav nogle mine fladbrød til.

En anden løsning kan være en lækkert tomatsauce og nogle lækre ovnstegte kartofler. Jeg har med succes lavet de her lækre ovnstegte kartofler med sesam til og det var en succes! Hvis det er en sen hverdagsaften, kan lidt pasta også bruges i stedet for.

Broccoli frikadeller - Lækre hjemmelavede deller lavet af broccoli

Lækre sprøde Broccoli frikadeller med masser af smag!
Ret Aftensmad, Frokost
Keyword Frikadeller, Vegetarisk
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Antal 18 stk

Ingredienser

  • 100 g Røde linser
  • 1 stk Broccoli
  • 2 stk Løg
  • 3 Fed Hvidløg
  • 1 tsk salt
  • ¼ tsk Peber
  • ½ spsk Spidskommen
  • ½ spsk Rosmarin
  • ¼ spsk Røget parika
  • 2 stk Æg
  • 1 dl Mel
  • ½ dl Parmesanost
  • Olie Til stegning

Sådan gør du

  • Kog de røde linser i en gryde med rigeligt vand. De skal koges indtil de er færdige. Det tager ca. 20 minutter, alt efter kvalitet og hvor gamle de er. Imens laver du resten af farsen.
  • Tilsæt løg og hvidløg til en foodprocessor eller minihakker (der er stor nok) og blitz det et par gange indtil det er nogenlunde finde små stykker.
  • Skær din broccoli ud i mindre buketter og skyl dem. Du kan godt bruge stammen, men den skal lige skæres fri for de værste urenheder. Hæld det hele ned til løgene og hak din broccoli indtil det er finthakket. Det skal være en fars, så stykkerne skal være små.
  • Tilsæt ægget og alle ingredienserne. Kør det på maskinen, Indtil det er en jævn fars.
  • Tilsæt mel og parmesan ost. Det kan være en god idé at overfører din fars til en anden skål og bruge en spatel eller ske, så melen bliver jævnt fordelt. Stil den på køl indtil dine røde linser er færdige.
  • Når dine røde linser er færdige, skal de sies fra vandet. Lad dem dryppe godt og grundigt af, da vi ikke ønsker en for våd fars. Tag farsen ud af køleskabet og vend linserne i farsen til de er godt fordelt.
  • Justér eventuelt med lidt mere mel, hvis farsen er for tør. Den skal gerne være lidt mere fast end en "normal" fars, da broccolien frigiver en del væske, når den bliver tilberedt. Stil tilbage på køl i ca. 10 minutter.
  • Varm en stor pande op. Tilsæt olie, så hele bunden er dækket. Gerne en smule mere. Det er vigtigt at der er nok fedtstof til at stege broccoli frikadellerne, da de ellers risikere at gå i sykker.
  • Steg dine frikadeller på den ene side indtil de er sprøde, vend dem derefter forsigtigt og steg dem sprøde på den anden side.
  • Servér med det ønskede tilbehør.

Related Posts

Vegetarisk Korma – et vegetarisk spin, på den klassiske indiske ret

Vegetarisk Korma – et vegetarisk spin, på den klassiske indiske ret

Korma! Den lækre indiske ret med mandler, kød og yoghurt. Den er sød, cremet og krydret. Jeg har oftest fået den med kylling, når jeg har bestilt den fra den lokale indiske biks. Jeg har også lavet den selv, også med kylling. Det er nok […]

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hjemmelavet hvidløgsbrød smurt med en blanding af smør, hvidløg, ost og persille! Brødet er et hjemmelavet fladbrød og selve hvidløgsfyldet er spækket med smag og selvfølgelig… hvidløg. Hvidløgsbrød kan spises til det meste. Men det smager virkelig godt som en eftermiddagssnack Hvidløgsbrød – den snaskede […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *