Broccoli frikadeller - Lækre hjemmelavede deller lavet af broccoli
Lækre sprøde Broccoli frikadeller med masser af smag!
Forb. tid40 minuttermin
Tilb. tid20 minuttermin
Ret: Aftensmad, Frokost
Keyword: Frikadeller, Vegetarisk
Servings: 18stk
Ingredienser
100gRøde linser
1stkBroccoli
2stkLøg
3FedHvidløg
1tsksalt
¼tskPeber
½spskSpidskommen
½spskRosmarin
¼spskRøget parika
2stkÆg
1dlMel
½dlParmesanost
OlieTil stegning
Sådan gør du
Kog de røde linser i en gryde med rigeligt vand. De skal koges indtil de er færdige. Det tager ca. 20 minutter, alt efter kvalitet og hvor gamle de er. Imens laver du resten af farsen.
Tilsæt løg og hvidløg til en foodprocessor eller minihakker (der er stor nok) og blitz det et par gange indtil det er nogenlunde finde små stykker.
Skær din broccoli ud i mindre buketter og skyl dem. Du kan godt bruge stammen, men den skal lige skæres fri for de værste urenheder. Hæld det hele ned til løgene og hak din broccoli indtil det er finthakket. Det skal være en fars, så stykkerne skal være små.
Tilsæt ægget og alle ingredienserne. Kør det på maskinen, Indtil det er en jævn fars.
Tilsæt mel og parmesan ost. Det kan være en god idé at overfører din fars til en anden skål og bruge en spatel eller ske, så melen bliver jævnt fordelt. Stil den på køl indtil dine røde linser er færdige.
Når dine røde linser er færdige, skal de sies fra vandet. Lad dem dryppe godt og grundigt af, da vi ikke ønsker en for våd fars. Tag farsen ud af køleskabet og vend linserne i farsen til de er godt fordelt.
Justér eventuelt med lidt mere mel, hvis farsen er for tør. Den skal gerne være lidt mere fast end en "normal" fars, da broccolien frigiver en del væske, når den bliver tilberedt. Stil tilbage på køl i ca. 10 minutter.
Varm en stor pande op. Tilsæt olie, så hele bunden er dækket. Gerne en smule mere. Det er vigtigt at der er nok fedtstof til at stege broccoli frikadellerne, da de ellers risikere at gå i sykker.
Steg dine frikadeller på den ene side indtil de er sprøde, vend dem derefter forsigtigt og steg dem sprøde på den anden side.