Jeg er kæmpe fan af risotto. Det er simpelthen bare så lækker en ret. Hvis du har læst flere af mine indlæg, vil du også vide dette, da jeg tidligere har snakket om min kærlighed til svamperisotto. Du kan forresten læse det her hvis du har lyst! Denne opskrift er på ærterisotto. Jeg laver altid min med en svampepure. På den måde trænger noget af den grønne farve ind i risene og du opnår er en risotto der har den flotteste grønne farve.
Jeg har set mange opskrifter der fylder deres ærterisotto med citron eller mynte. Det kan man sagtens. Det er virkelig også lækkert. Men jeg må nu indrømme at jeg foretrækker den lækre søde smag af grønne ærter. Derfor nøjes jeg med ærter. Og parmasan selvfølgelig.
Jeg er virkelig tilhænger af at spise min risotto uden noget til. bare risotto. En tallerken i den ene hånd og en gaffel i den anden og så bare gufle løs. Men jeg må nu indrømme. At lige denne her ret. Der kan man sagtens stege et stykke fisk til. Den fløjlsbløde risotto og det stegte stykke fisk passer virkelig godt sammen. Men det er nu også helt perfekt, bare at spise den uden noget. For ærterisotto er virkelig lækkert. Under opskriften kan du læse lidt om, hvornår en risotto er færdig. Men det er lidt nørdet snak, så hvis du ikke lige gider det, har jeg gemt det væk dernede. Velbekomme!
Ærterisotto
Ingredienser
- 250 g Ærter
- 4 dl Risottoris Arborio eksempelvis
- 1 - 1.5 liter Grøntsagsfond Kylling kan også bruges, men jeg holdte den helt vegetarisk
- 1 dl Hvidvin
- 1 lille Løg
- 1 fed Hvidløg
- 1 dl Revet parmasanost
- 1 spsk Smør
- Salt og peber
- Olie til stegning
Sådan gør du
- med en minihakker eller stavblender, blender 200 g. ærter med noget af fonden. Den skal være helt fin, da det ellers vil blive en grynet risotto. (de sidste 50 g. ærter gemmes til senere)
- Snit løg og hvidløg fintSteg dem af i en smule olie til de er bleget af.
- Tilsæt ris og lad dem opsuge lidt at olien. Tilsæt hvidvinen og lad alkoholen fordampe og vinen blive opsuget i risene.
- Nu går det løs! Tilsæt fonden lidt efter lidt. Når panden virker som om den er ved at koge tør, tilsættes mere væske. Sådan fortsætter du i ca. 10 minutter
- Tilsæt pureen og lad det blande godt rundt. Fortsæt med at tilføre fond til risene, indtil risene er færdige. De må ikke være hårde, men de skal dog have bid. Lad mig sige det på en anden måde. De må ikke være rå, men det skal heller ikke være risengrød.
- Når risene er færdige tilsættes de resterende ærter, parmasanen og smøren. bland det rund og tilsæt eventuelt en smule mere væske, hvis den er meget bastant. En risotto skal være fast, men stadig flyde ud.
- Server straks, gerne med et godt glas hvidvin. Velkommen 🙂
Hvornår er en risotto færdig?
Dette spørgsmål er nok det sværeste at besvare. Fordi det er her det kræver erfaring. Jeg vil sige der er to faktorer at tage hensyn til. Risenes konsistens og mængden af væde i retten. Lad os tage risene først.
“Når de er færdige!” var der en gang en kok der fortalte mig, da jeg spurgte ham om, hvornår risene er som de skal være. Og selvom det er et ret så ubrugeligt svar, så er der en pointe i galskaben. Fordi det er nærmest umuligt at besvare, hvornår risene er som de skal være. Det afhænger nemlig af tid, varme og typen af ris. Dog vil jeg forsøge at besvare det med dette: Risene er færdige når de stadig har bid, men ikke er rå. Når de er kogt færdige, men ikke blevet til grød. Det skal nemlig ikke være en ærterisengrød, du spiser. Der skal tykkes i dem. Men de må heller ikke sidde fast i tænderne.
Det er mest af alt vigtigt at du husker at prøve. For på den måde lære du selv, hvornår de er færdige.
Den anden faktor er væsken. Ris indeholder stivelse. Og når du udsætter dine risottoris for varmer, udskiller de denne stivelse, der så opsuger væden (altså den fond du hælder i). Det er med til at jævne den og skabe den lækre cremethed, risottoen er så elsket for. Det er derfor vigtigt at der er væde rundt om risene. Ellers koger den tør og bliver en klods. Og det er ikke ligeså lækkert. En risotto er derfor færdig når, du kan køre en ske igennem risottoen og det skaber en streg, der langsomt lukkes igen. SÅ har du en risotto.
5 thoughts on “Ærterisotto – lækker og nem opskrift på risotto”