Risotto med chorizo, citron og grillet squash

Risotto med chorizo, citron og grillet squash

Lækker og cremet risotto med sprødstegt chorizopølse, citronskal og grillede squash! Den er proppet med smag, men citronen gør den frisk og forårsagtigt. Nyd den med et godt glas hvidvin eller måske endda rosé! For når foråret kommer, kommer rosévejret også!

Jeg har efterhånden lavet en god håndfuld forskellige slags risotto her på siden. Det er der en god grund til. Jeg elsker virkelig risotto. De er smækfyldt af smag og så kan de nydes både som selskabsret og som hyggeret. Jeg spiser tit risotto, når jeg ikke lige ved, hvad jeg har lyst til. Fordi du kan virkelig putte alt i!

En frisk og smagfuld forårs risotto!

Denne risotto er – trods al dens fyld – ret let og overkommelig. Chorizoen giver noget umami og lidt røget, spicy smag. Den grillede squash giver et snert af sommer og grill og citronenskallen knækker den fede, kraftige smag over og gør den let og frisk. Og som en prik over i’et er der hældt en smule olivenolie over risottoen til sidst, lige inden servering. Fordi olivenolie passer simpelthen så godt sammen med grillede squash og citron!

Du kan sagtens lave denne opskrift, selvom du ikke har en grill. Jeg brugte personligt en grillpande. Det virkede. Det giver selvfølgelig et bedre resultat med en grill, men det er nu ikke alle (mig selv inklusiv) der har adgang til sådan en i hverdagen. Derimod skal du skære dine squash i tynde skiver over stege dem på din grillpande, ved høj varme! Men husk at de først skal tilsættes til retten lige inden servering. Således holder de deres konsistens og smag. Squash har ret meget vandindhold og derfor er de bare bedst så tæt på rå tilstand som muligt.

Risotto med chorizo, citron og grillede squash

Lækker risotto fyldt med smag. Med Chorizo, citron og grillede squash
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 personer

Ingredienser

  • 2 stk Squash
  • 100 g Chorizo Hakket i små tern
  • 1 stort Løg Snittet fint
  • 1 fed Hvidløg snittet fint eller knust
  • 4 dl Risottoris
  • 1 tsk Citronskal Friskt revet
  • 1 tsk timian
  • 2 dl Hvidvin
  • 2 liter Fond Kylling eller grøntsagsfond
  • 1 dl Parmasanost
  • 2 spsk Smør
  • Olivenolie

Sådan gør du

  • Skyl og skær dine squash i skiver på den lange side, så du får nogle lange skiver på ca. 0.5 centimer i tykkelse.
  • Varm en grillpande op, så den er rygende varm (har du en grill til rådighed, kan dette trin med fordel gøres på den).
  • Gril dine squash på begge sider. De skal have pæne grillmærker. Så den grillede smag opnås. De skal ikke have for længe, de skal bare have mærkerne. Tag dem af og skær dem i strimler på tværs. Læg dem til side til senere brug.
  • På en kold pande tilsætter du dine små tern af chorizo. Tænd for blusset på medium varme, så noget af fedtet i din chorizo smelter fra. Steg din chorizo til de er gyldne og sprøde.
  • Tilsæt løget og hvidløget og lad det hele stege til løgene er bløde.
  • Tilsæt citronskal og timian.
  • Tilsæt dine risottoris og steg i olien i 1-2 minutter. Tilsæt derefter hvidvinen og lad alkoholen fordampe.
  • Tilsæt fonden til din risotto lidt ad gangen. Det er ikke sikkert du skal bruge alle 2 liter. Typen af ris du bruger og mængden af varmen du giver, kan have indflydelse på mængden af væske du behøver.
  • Det tager ca. 20-25 minutter før dine ris er færdige. De skal være faste i konsistensen, men stadig til at tygge i.
  • Sluk for varmen og tilsæt smør, parmesan og de grillede squash. Rør rundt, indtil smøren er smeltet og parmasanen er fordelt i retten. Din risotto skal løbe ud, når du lægger den på din tallerken, men stadig være cremet i konsistensen.
  • Når din risotto er hældt på tallerkenen, hældes der en lille smule god olivenolie over.

Lækker risotto med chorizo, citron og squash Cremet og lækker risotto med sprødstegt chorizo, grillede squash og citron

Hvis du er i risottohumør så prøv min risotto med svampe! Den er skøn!

Du kan også prøve min risotto med ærter! Den er virkelig også god

Hvis du ønsker et alternativt spin, så prøv min mexikansk inspirerede risotto med bønner, chili og mexikanske krydderier!


Related Posts

Lækker og cremet risotto med svampe

Lækker og cremet risotto med svampe

Lækker cremet svampe risotto med portobello svampe. Lækker, nem og hurtig ret, fyldt med dybde og umami. Som nævnt i et tidligere indlæg, prøver jeg ofte at lave retter uden kød. Det bunder nok mest i en lyst til at befri mig, fra en opfattelse […]

Ærterisotto – lækker og nem opskrift på risotto

Ærterisotto – lækker og nem opskrift på risotto

Jeg er kæmpe fan af risotto. Det er simpelthen bare så lækker en ret. Hvis du har læst flere af mine indlæg, vil du også vide dette, da jeg tidligere har snakket om min kærlighed til svamperisotto. Du kan forresten læse det her hvis du […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.