Syltede agurker – Nem opskrift på det skønne tilbehør

Syltede agurker – Nem opskrift på det skønne tilbehør

Lækre syltede agurker – hverken for sure eller for søde – bare helt tilpas i smagen, og med et skønt bid. De kan bruges som tilbehør til det meste. Om det er burgeren, leverpostejen eller det syrlige crunch i en skøn salat.

Syltede agurker – et klassisk tilbehør med mange anvendelser

Jeg tvivler stærkt på at, der er nogen der ikke kender syltede agurker. Så lad os springe introduktionen over.

Jeg har stort set et eller andet syltet i mit køleskab. Om det er syltede rødløg, syltede agurker eller noget helt tredje, så har det en fast plads i mit køleskab.

Man kan bruge syltede agurker til mange ting.

Det mest klassiske er nok burgeren. Den lækre, sprøde, søde og syrlige agurk der forputter sig inde i den salte og fede burger. Det er hamrende lækkert og jeg er i hvertfald stor fan.

Det kan også være du – ligesom mig – er fan af en skive af disse skønheder på din leverpostejsmad. Det er et vidunderligt alternativ til rødbederne.

en anden god anvendelse er i salater. Skær dine syltede agurker i mindre stykker og bland dem i din salat. Det giver et godt crunch og en lækker syre. Det fungerer især godt i asiatiske salater, hvor de nærmest er et much.

Jeg har set mange opskrifter på eddikelage, og det handler i bund og grund om, hvad man foretrækker. Personligt synes jeg at langt de fleste syltede agurker er for søde. Jeg kan godt lide at de har et punch i smagen. At syren for eddiken trækker igennem. Men igen. Det handler om smag og hvad man foretrækker.

Det handler også om hvad du skal bruge dem til. Hvis du arbejder i syrlige smage, kan de muligvis klæde din eddikelage at være sødere. Laver ud til gengæld noget surt, kan det klæde den at være syrligere.

Den her eddikelage har forholdet 2:1 altså to dele eddike til en del sukker. Og det passer helt perfekt i min verden. Smag eventuelt på din eddikelage inden du laver den. Det kan give dig et præg af, hvor syrlig eller sød den er og du kan justere efter behov og smag.

Syltede agurker

Lækre syltede agurker med masser af smag.
Ret Tilbehør
Køkken Dansk
Keyword syltet
Forb. tid 1 time
syltetid 2 timer
Antal 1 Portion

Ingredienser

  • 1 stk Agurk
  • 2 dl Eddike
  • 1 dl Sukker
  • 1 tsk Peberkorn
  • 1 tsk Sennepskorn
  • 3 stk Laurbærblade
  • 2 tsk Salt

Sådan gør du

  • Hæld eddike, sukker, peberkorn, sennepskorn og laurbærblade i en lille gryde. Bring det i kog, eller indtil al sukkeret er opløst. Det tager ikke så lang tid. Stil din eddikelage til afkøling. Det er vigtigt den er kold, da agurkerne ikke skal tilberedes.
  • Skyl din agurk og skær den i skiver. Jeg foretrækker de har lidt tykkelse så de har noget bid, men ikke så tykke at de bliver klodser. Men det er helt op til dig.
  • Hæld salten over agurkerne og bland dem rundt. Lad det stå i 10-15 minutter.
  • Put dine agurker med salt og væde i et skoldet sylteglas.
  • Hæld din eddikelager over dine agurker og stil dem på køl i 2 timers tid, eller længere. Det bliver de kun bedre af.

Hvis du elsker syltede ting, så prøv min opskrift på syltede rødløg!

Hvis du mangler noget syltet, der har et kick i sig, så prøv min opskrift på syltet chili. De er søde, syrlige og stærke!


Related Posts

Gammeldags Kylling med verdens bedste sovs!

Gammeldags Kylling med verdens bedste sovs!

Gammeldags grydestegt stegt kylling med små smørristede kartofler, agurkesalat og verdens bedste sovs. Ja! verdens bedste sovs. bevares der findes fine saucer, hvor der er brugt dage på at lave den. Men dette er en sovs. En dejlig tyk sovs der nydes bedst i store […]

Syltede rødløg – Hurtig og lækker opskrift på et vidunderligt tilbehør!

Syltede rødløg – Hurtig og lækker opskrift på et vidunderligt tilbehør!

lækre syltede rødløg. Hurtige og nemme og lave og et perfekt tilbehør at have. Jeg har næsten altid et glas syltede rødløg stående i mit køleskab. De er søde, syrlige og sprøde og kan pifte mange retter op til et helt utroligt niveau. Brug dem […]



1 thought on “Syltede agurker – Nem opskrift på det skønne tilbehør”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *