Paratha – Opskrift på det lækreste indiske flagede fladbrød

Paratha – Opskrift på det lækreste indiske flagede fladbrød

Paratha – Et fladbrød, der minder om en krydsning af naan og butterdej. Et lækkert indisk brød der er rullet ligesom butterdej og stegt i ghee på panden. Det er sprødt, smagfuldt og fyldt med smør!

Paratha – perfekt til efterårets simrende retter

Paratha er desværre ikke en særlig kendt spise heroppe i de nordlige himmelstrøg, og det er ærgerligt, for det smager virkelig godt og er enormt let at lave. Du kan spise det til det meste, men det er specielt godt til en god curry, hvor det flagede brød virkelig kommer til sin ret.

Paratha

Lækkert fladbrød i lag, med masser af smør og smag.
Ret Tilbehør
Køkken Indisk
Keyword Brød
Forb. tid 1 time
Tilb. tid 10 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 8 stk

Ingredienser

  • 5 dl Hvedemel
  • 2 tsk Bagepulver Kan udelades
  • 1 tsk Salt
  • 2 dl Vand
  • 1 dl Ghee Eller smeltet og klaret smør

Sådan gør du

  • Hvis du ikke har noget ghee, kan du smelte smør i en lille gryde, ved lav varme. Når din smør er smeltet skal du klare din smør. Det gør du ved at skumme toppen af smøren (der vil være dannet sig en smule skum på toppen) Hæld in smør over i et glas eller anden gennemsigtig beholder og lad det stå i et minut eller to. Derefter skal du skille det klare lyse smør, fra bundfaldet. Kasser bundfaldet. Det er kun det klarede smør du skal bruge. Stil det gerne på kort på køl, da det er lettere at arbejde med, hvis det er en smule fast.
  • Bland alle de 3 tørre ingredienser i en skål. Tilsæt de første 2 dl vand til blandingen og ælt det ud. Dejen skal være smidig og lækker, hvis den er for tør, tilsæt da mere vand. Lad dejen stå under et klæde i ca. 10 minutter.
  • Del dejen i 8 lige store kugler. Rul hver kugle flad på et meldækket bord. De skal være ca. 1 mm i tykkelse (De må ikke gå i stykker, så rul dem så tynd du kan).
  • Smør din paratha med din Ghee og drys en lille smule mel ud over din ghee-dækkede "pandekage". De skal kun smøres med et tyndt lag ghee. Gem resten af din ghee til de skal steges.
  • Rul din "pandekage" sammen, så du får en aflang rulle.
  • Rul nu pandekagen sammen fra hver sin side, så det ligner 2 'snegle' der kysser. Fold dem derefter oven på hinanden og tryk dem en smule flade. Læg dem på en tallerken og dæk dem med husholdningsfilm og put dem i køleskabet i 10-15 minutter.
  • Dine parathas skal nu rulles ud. Tag en af dine parathas og placer dem på et meldækket bord og rul dem ud til en pandekage igen. Hver forsigtig når du ruller, så du ikke ødelægger de små fine lag af smør og dej. Rul pandekagen ud så den er ca. ½-1 cm tyk.
  • Varm en pande op på mediumvarme og giv dine parathas ca. 30 sekunder på en tør pande, på hver side. De skal nok laves i flere omgange.
  • Nu skal dine parathas steges i din ghee, for at give dem den lækre sprødhed. Smid en lille teske ghee på den varme pande og steg en paratha deri. Den skal være brun, men ikke brændt. Vend den og steg ligeleds den anden side til den er sprød og brun.
  • Gentag processen med resten af dine parathas.
  • Nyd dine lækre flagede fladbrød til en god omgang curry eller anden lækker simreret.

Hvis du også er fan af indisk mad, bør du prøve min opskrift på vegetarisk Korma så klik her!

Lækkert paratha fyldt ghee

Paratha – Flagede madbrød fra indien


Related Posts

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hjemmelavet hvidløgsbrød smurt med en blanding af smør, hvidløg, ost og persille! Brødet er et hjemmelavet fladbrød og selve hvidløgsfyldet er spækket med smag og selvfølgelig… hvidløg. Hvidløgsbrød kan spises til det meste. Men det smager virkelig godt som en eftermiddagssnack Hvidløgsbrød – den snaskede […]

Vegetar gryderet med bønner, svampe og kartoffelmos

Vegetar gryderet med bønner, svampe og kartoffelmos

Vegetar gryderet fyldt med svampe og bønner. Den er varmende og smagfuld. Den er proppet med kraft og ikke mindst smag! Den er perfekt til de kolde efterårsmåneder, og et helt fantastisk alternativ til de mange kødfyldte simreretter! Mindre kød, flere grøntsager. Jeg prøver at […]



1 thought on “Paratha – Opskrift på det lækreste indiske flagede fladbrød”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *