Gobi Manchurian – Opskrift på vanedannende sprøde blomkål

Gobi Manchurian – Opskrift på vanedannende sprøde blomkål

Knasende sprøde blomkål i en lækker sticky sauce. En asiatisk lille snack, der meget hurtigt bliver vanedannende. Snacks er altid godt godt, men nogle snack er bare ekstra gode. Det her er en af dem.

Det er sprøde lækre blomkål i en knasende sprød panering, der til sidst vendes i en sticky, spicy sauce. Det er lækkert med lækkert på.

Sprøde blomkål når det er bedst

Gobi betyder egentligt bare kål på hindi. Og manchurian henviser til den sauce de vendes i. Der findes nemlig en hel række af “manchurian” retter. Hvor de mest kendte nok er kål eller kylling.

Du behøver nemlig ikke bruge blomkål. I min research af retten, støtte jeg også på eksempler, hvor der bliver brugt hakket hvidkål. Jeg har ikke prøvet at lave det endnu, men det skal jeg helt sikkert prøve på et tidspunkt.

Til den her udgave gik jeg med blomkål. Fordi blomkål, virkelig bare er godt.

Du laver retten ved at skære blomkålet i små bukketter. Altså en mundret størrelse, der gør at man kan spise dem hele. Derefter saltes de og ligges lidt, så salten kan arbejde sig ind i blomkålen.

Derefter vendes de i en batter (dej) af hvedemel, majsstivelse og vand. Det giver en utrolig lækker og crunchy panering, der kan holde på masser af sauce, og stadig holde noget af sprødheden.

Det er vigtigt at fritere blomkålen rigtigt. Majsstivelse tager ikke ligeså meget farve som almindelig hvedemel gør, så dejen vil ikke blive brun på samme måde. Derfor kan den også tåle lidt længere fritering end en batter kun på hvedemel. Sørg derfor for at give dine sprøde blomkål længe nok. De skal være gyldne. Så er de også sprøde. Tag eventuelt en op og lad den hvile kort, inden du smager (pas på den er meget varm, jeg taler af erfaring).

Saucen er vigtig. Det er der smagen virkelig træder igennem. Sørg for at den har konsistens lidt som en sirup. Ellers hænger den ikke ligeså godt ved dine blomkål.

Du kan selv styre styrken på din sauce. Jeg er lidt af en “lightweight” når det kommer til chili. Saucen er derfor lavet til mine smagsløg. Kan du tåle mere, så tilsæt ekstra. Men husk at smage til ellers ender du bare med at der går ild i begge ender.

Gobi manchurian

Knasende sprøde blomkål i sticky sauce. En vanvittig vanedannende ret fra asien.
Ret Aftensmad, Snack
Køkken Asiatisk, Indisk, Kinesisk
Keyword Snack, Vegetarisk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

Sauce

  • 4 fed Hvidløg
  • 2 tsk Revet ingefær
  • 1 stk Chili
  • 0,5 dl Soya
  • 0,5 dl Ketchup
  • 3 tsk Riseddike
  • 1 dl Vand
  • 1 spsk Sesamolie
  • Olie
  • 1 dl Vand

Gobi

  • 1 Blomkål
  • 1 dl Mel
  • 1 dl Majsstivelse
  • 1,5 dl Vand
  • Salt
  • Peber
  • Olie til fritering
  • ristet sesam
  • forårsløg

Sådan gør du

Sauce

  • Skær blomkålen i mindre buketter. De skal være i små spisevenlige størrelser.
  • Drys blomkålen med salt og lad dem ligge og trække.
  • Skær hvidløg, ingefær og chili fint. Steg det i lidt olie på en pande, til de er let gyldne.
  • Tilsæt soya, ketchup og vand
  • Lad det simre ved svag varme indtil det har konsistens som en sirup. Det skal være sticky og tyktflydende. Men sørg for det ikke brænder på og skiller.
  • Tilsæt sesamolie og rør rundt. Sluk for varmen og lad det stå indtil dine blomkål er færdige.

Blomkål

  • Varm olie op i en stor gryde. Fyld den ikke mere en halvt op. Olien skal være 175 grader varm.
  • i en stor skåle blandes mel, vand og majsstivelse, samt ½ tsk salt. Vend blomkålsbuketterne i din batter, til de er godt dækket til
  • Friter blomkålen i den varme olie, indtil de er sprøde og og gyldne. Det kan sagtens tage 5 minutter.
  • Lad kortvarigt dryppe af på en rist.
  • Varm imens din sticky sauce op på. Tilsæt dine blomkål og vend dem godt rundt i saucen.
  • Server straks toppet med ristet sesam og masser af friskhakket forårsløg.

Mangler du flere opskrifter på grøntsager i sticky sauce? Så prøv min opskrift på Lækre kartofler tilberedt i en lækker sticky sauce!


Related Posts

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hvidløgsbrød – Snaskede fladbrød bagt med masser af hvidløg og ost

Hjemmelavet hvidløgsbrød smurt med en blanding af smør, hvidløg, ost og persille! Brødet er et hjemmelavet fladbrød og selve hvidløgsfyldet er spækket med smag og selvfølgelig… hvidløg. Hvidløgsbrød kan spises til det meste. Men det smager virkelig godt som en eftermiddagssnack Hvidløgsbrød – den snaskede […]

Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Gamja Bokkeum – Kartofler glaseret i soya, sesam og sukker.

Små kartofler stegt sprøde på den ene side side og tilberedt i en blanding af soya, chili, hvidløg, sesam og sukker. Gamja bokkeum tager kun 20 minutters tid at lave og så smager de absolut fantastisk. Denne her lille koreanske ret kan laves som en […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *