Pasta alla gricia – den klassiske romerske pastaret med bacon og ost

Pasta alla gricia – den klassiske romerske pastaret med bacon og ost

Pasta alla gricia – cremet pasta med bacon og ost. En af de helt klassiske pastaretter fra det gamle romerrige og den anden opskrift af i alt 4. Den er enkel og så smager den hamrende godt!

Pasta alla gricia – den glemte pastaret fra rom

Jeg kendte ikke pasta alla gricia, før et par måneder siden da jeg endte ud i en af de de klassiske youtube fælder, hvor man bare ryger ind i en lang stime af videoer og pludselig er der gået flere timer. Og her blev jeg præsenteret for denne klassiske italienske pastaret.

Den er i familie med cacio e pepe og carbonara og den er bestemt en ret man bør have i sit repertoire.

Det her er egentligt mere eller mindre carbonara uden æg. Men det gør den ikke mindre vigtig. Bevares, carbonara er en ekstremt lækker ret. En af de helt store klassikere, der skal meget til at vælte af pinden. Men den her ret kan noget andet. Den er ikke ligeså tung, og den har ikke smagen af æg (sjovt nok). Det er en mere rustik ret. Og jeg er kæmpe fan!

Hvilke ingredienser skal du bruge?

Hvis du følger den helt originale opskrift, skal du bruge guanciale i din pasta alla gricia, og hvis det ikke er til at få fat i, så brug pancetta! Men det er simpelthen umuligt at finde guanciale i det kolde danmark, og pancetta koster simpelthen så meget at, det ikke er det værd.! Så der er nok en masse italienere, der vil rynke på næsen af bacon i deres pasta alla gricia, men jeg bruger bacon og det er okay, når det andet ikke er til at få fat i.

Ligesom med cacio e pepe er det enormt essentielt at osten emulgerer korrekt.  Ellers ender du med en slatten skilt og meget fedtet pastaret. Så det er enormt vigtigt at du gemmer pastavandet du har kogt din pasta i. Det stivelsesrige kogevand emulgerer nemlig med baconfedten meget lettere. Og det gør du får en ekstrem cremet og uhyre lækker sauce.

Du skal også huske at rive din ost på den knobrede side af dit rivejern. Det er den der side, man aldrig bruger. Den man altid river sig på. Det er den side du skal rive din pecorino ost på. Det gør den helt smuldret og lettere at røre ud i saucen, uden at den klumper sammen.

 

Pasta alla gricia - Den klassiske romerske pastaret med bacon og ost

Lækker og cremet pastaret med bacon og pecorinoost
Ret Aftensmad
Køkken Italiensk
Keyword Pasta
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 30 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 250 g Bacon
  • 2 dl Pecorino Romano Det svarer til ca. 80 gram
  • 400 dl Pasta Jeg brugte Rigatoni da de passer enormt godt til denne her ret. Men du kan bruge de fleste pastatyper.
  • tsk Groftkværnet pebet Brug IKKE det færdigkværnede peber. Det SKAL være friskkværnet

Sådan gør du

  • Sæt vand over til pasta og bring det i kog. Når vandet koger tilsættes pastaen og den koges al dente. Lad være med at putte for meget salt i dit pastavand, da både bacon og pecorino også er salt.
  • Mens pastaen koger, skæres baconen i tern. Steg baconen ved middellav varme indtil den er sprød og lækker. Tilsæt peberen, sluk for varmen og lad panden stå, indtil pastaen er kogt færdig. Smid IKKE baconfedtet ud. Det er en essentiel del af saucen.
  • Riv din pecorino på den 'knobrede' side af dit rivejern, så din pecorino har konsistens fint pulver. Hæld din pecorino op i en lille skål. Tag 1-2 spsk. af kogevandet fra din pasta og rør det op i din ost, så du får en form for 'ostecreme'.
  • Tænd for panden igen og put pastaen over på panden til baconen. Tilsæt en smule pastavand og og kog det til, til pastavandet og baconfedtet begynder at emulgere (altså samle sig til en cremet sauce). Jo mere pastavand du tilsætter jo mere sauce vil der være, men jo tyndere bliver den også. Så det handler om at finde balancen.
  • Sluk for varmen og tilsæt din pecorinocreme og rør det ud i pastaretten. Hvis din pastaret mister sin cremethed, kan der tilsættes lidt mere pastavand.
  • Smag til med salt og frisk peber.

Elsker du også pasta? Så prøv nogle af de andre klassiske romerske pastaretter. Du finder min opskrift på pasta carbonara her! Og min opskrift på cacio e pepe her! Pasta alla gricia med bacon og ost Klassisk romersk pasta – pasta alla griciaPasta alla gricia – cremet pasta med bacon og ost


Related Posts

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vegetar bolognese med linser – Et fantastisk vegetarisk alternativ

Vidunderlig varmende vegetar bolognese med røde linser. Lavet på en solid tomatsauce, tilsat rødelinser og blandet med skøn pasta. Retten kan enten spises i sofaen med en gaffel, eller til middagsselskabet ved spisebordet. Comfort food og gæstemiddag i samme ret. Vegetar bolognese med linser – […]

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe – Opskrift på den lækreste og mest simple pastaret

Cacio e pepe er en klassiker i det italienske køkken. Det er muligvis den mest simple pastaopskrift der findes, for den består kun af 5 ingredienser: Pasta, ost, peber, salt og vand. Men lad det ikke afskrække dig – den er nemlig mindst ligeså lækker […]



1 thought on “Pasta alla gricia – den klassiske romerske pastaret med bacon og ost”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *