Hjemmelavet pasta agnolotti med et fyld af smagfuldt og cremet græskarpuré. Vendt i en lækker smørsauce med salvie.
Agnolotti – Den mindre kendte fyldte pasta
Agnolotti eller agnolotti al plin er små fyldte pasta. De bliver lavet ved at lave lange plader af pasta, hvorefter du putter fyldet på og “kniber” pastaen sammen rundt om fyldet. Det giver den karakteristiske form som disse pasta har.
Der findes mange typer fyldt pasta. De fleste kender nok ravioli eller tortellini. Det er uden tvivl de mest kendte fyldte pastaer fra Italien.
De her hedder som sagt agnolotti og er ligsom deres fantastiske førnævnte artsfæller, ligeledes utroligt velsmagende.
På mange måder er agnolotti nemmere at lave en ravioli eller tortellini. Det skyldes at når du lige har fundet ud af metoden til at “knibe” dem sammen, så er de lettere at lave i masseproduktion.
Dejen skal nemlige “bare” rulles ud i baner og så kan du komme fyldet på, folde pastaen over sig selv, knibe dem sammen og så skære dem. Det går faktisk ret stærkt. Og så har du masser af lækker velsmagende pasta, der kun lige mangler at blive kogt.
Bagt græskar med brunet smør smager bare fantastisk
Fyldet i de her agnolotti er en puré lavet på bagt hokkaido græskar og brunet smør. De dybe søde toner af græskar passer helt igennem vidunderligt sammen med det brunede smør.
Det er egentligt et ret simpelt fyld. Græskar, brunet smør, parmesanost, lidt timian og citron.
Men simpelt er som sagt ikke kedeligt. Og det er det her fyld heller ikke. Det smager bare godt.
Hele herligheden er vendt en smørsauce på brunet smør og salvie!
Nedenfor har jeg lavet en lille vejledning i, hvordan du laver dine agnolotti.
Pasta Agnolotti med cremet græskar fyld vendt i smørsauce med salvie
Ingredienser
- 1 stk Hokkaido græskar
- 100 g Smør
- 1 dl Parmesanost
- 4 stk Æg
- 400 g Tipo 00 Hvedemel plus ekstra til at rulle ud
- 10-12 stk Salvieblade
- Olivenolie
- Frisk timian
- salt og Peber
Sådan gør du
Græskar puré
- Skær dit hokkaidogræskar halvt over og rens det for indmad. Del det yderligere i 8 skiver. Hæld lidt olivenolie, timian, salt og peber. Bag græskaret i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter.
- Sæt en gryde over med smøren i. Lad smøren smelte og fortsæt indtil det begynder at at bruse op. Fortsæt yderligere indtil der begynder at dufte af ristede nødder. Hold godt øje med din smør. Det skal have en flot gyldenfarve og have en duft af nødder. Si bundfaldet fra og gem din brunede smør til senere.
- Når dit græskar er færdigbagt tager du det ud af ovnen og fjerner skrællen. Det kan let gøres ved at skrabe græskarkødet af med en ske.
- Blend din bagte græskar sammen med halvdelen af det brunede smør og halvdelen af parmesanen, samt lidt timianblade. Smag den til med salt og peber og lidt citronsaft. Put den på en sprøjtepose og lig den på køl indtil du skal bruge den.
Pasta
- Hæld din mel ud på bordet i en bunk, og lav et "krater" i midten. I en lille skål pisker du æggeblommer og 1 spsk olivenolie sammen. Hæld det derefter ned i midten af dit mel.
- Langsomt røres melen ind i æggeblandingen uden at ødelægge kanten af mel, så al æggemassen ryger ud over hele bordet. Når blandingen har en fast nok konsistens, kan du godt ødelæggekanten. Tag derefter hænderne i brug og ælt al melen ind i dejen. Ælt yderelige nogle minutters tid, indtil dejen er god og fast. Pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvile ca. 30 minutter.
- Gør din pastastation klar med din pastadej, Ekstra mel, din sprøjtepose med hokkaidopuré og en lille skål med vand.
- Rul din dej ud på en pastamaskine. Indstilling nummer 7 synes jeg er god. Sprøjt små dutter med græskarpuré ud på din pastadej (Hvis du placerer dem tæt på kanten, kan du lave to rækker). Fugt med lidt vand rundt om pureen. Fold dejen ind over sej selv, så du får en lang cylinder af pasta.
- Nu skal du knibe mellem hver dut af græskarpuré. Sørg for at knibe "opad" så du får en kant på din agnolotti. Det gør at den får den flotte form til sidst.
- Agnolotti bliver pænest, hvis du har et takket sporejern. Har du ikke det, kan du bruge et pizzahjul eller en kniv.
- Skær først langs rækken af puré. Derefter skære du dine agnolotti på tværs, mellem hver dut af puré.
- Lad din pasta tørre i 10-15 minutters tid. Det hjælper dem med at holde formen, og at de ikke går i stykker under tilberedning. Sørg for at bringe en gryde med vand i kog. Kog dine agnolotti i nogle par minutter indtil de er al dente.
- Imens pastaen koger varmer du resten af det brunede smør op på en pande. Tilsæt din friske salvie og lad det stege sprødt. Tag pastaen op med en hulske og overfør det direkte til panden. Tilsæt langsomt lidt pastavand, indtil du har en cremet og lækker sauce. Riv parmasanen over og bland forsigtigt rundt. Smag til med salt, peber og citronsaft. Server direkte.
Video
Hvis du heller ikke kan få nok hjemmelavet pasta så prøv min opskrift på hjemmelavede garganelli i en spicy arrabiata sauce!
Har du ikke lige noget udstyr til at lave de mere komplicerede pasta? Så kan du lave de her orecchiette! De kræver intet andet end en smørkniv!