Moussaka med kartofler og aubergine

Moussaka med kartofler og aubergine

Moussaka er nok den mest kendte græske ret der findes, måske kun overhalet at tzatziki. Denne klassiske ret er et godt alternativ til lasagne, hvis man ønsker at prøve noget nyt. Jeg er kæmpe fan og laver den jævnligt. Her får i mit bud på hvordan jeg synes en moussaka skal laves!

Hvor stammer retten fra?

Faktisk er navnet ‘moussaka’ ikke engang græsk. Det er arabisk, og er en afstamning af ordet musaqqa‘a, der mere eller mindre betyder ‘noget der har fået væske’.

Det var ikke før den græske kok Nicholas Tselemente, skrev en kogebog at retten blev, hvad den er kendt som i dag. Han var en prominent kok, på flere fine restauranter, og havde derfor til opgave at skabe retter der kunne tilfredstille sine kunder. Og som alle fine restauranter, nærmest altid har gjort for at opgradere sine retter, hentede han inspiration i det franske køkken. Det er mere eller mindre derfor at retten er toppet med bechamel.

Eftersom retten ikke er mere end 100 år gammel, kan det være svært at definerer, hvordan den laves ‘rigtigt’.

Er moussaka med kartofler eller med aubergine?

Ligesom så mange andre ‘klassiske’ retter, findes der et hav af forskellige udgave. Sådan er det også med moussaka. Nogen laver den med lammekød, andre med okse. Der er endda nogen der bruger kalvekød eller en blanding af kalv og flæsk. Mange vil nok hævde at lammekød er det eneste rigtige at bruge. Men hvis man dykker ned i historien, opstår der tvivl om, hvorvidt dette er rigtigt.

Så hvordan laver man overhoved denne ret? Mit svar: Ligesom du har lyst.

Okay, okay. måske ikke lige præcis sådan som du har lyst. Der skal selvfølgelig laves en kødsauce. Og Du skal også bruge aubergine og den bør toppes med en bechamelsauce. Det jeg mener er bare, at du selv bør vælge, hvilket hakket kød du vil bruge. Mange mennesker kan ikke lide smagen af lam, derfor er det helt okay at bruge oksekød. Jeg synes lammekød er dyrt og derfor er min opskrift også med oksekød.

Mange vælger også at piske et æg ind i deres bechamelsauce inden servering. Det gider jeg ærlig talt ikke. Jeg har prøvet det, og synes det blev en kedelig affære. Jeg nøjes derfor med muskatnød og masser (ja masser) af ost. Det er perfekt og smager fantastisk.

 

Moussaka

Lækker græsk moussaka med aubergine og kartofler, toppet med cremet bechamel sauce
Ret Aftensmad
Køkken Græsk
Keyword Græsk, ovnret
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 1 time
Bagetid 30 minutter
Samlet tid 1 time 50 minutter
Antal 4 Personer

Ingredienser

  • 2 stk Aubergine
  • 4 store Bagekartofler
  • 500 g Hakket oksekød
  • 2 stk Gulerødder
  • 1 stk Squash
  • 3 fed Hvidløg
  • 2 stk Løg Eller 1 stort
  • 2 ds Tomater
  • 1 ds tomatpuré
  • 1 tsk Kanel
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 1 tsk Oregano
  • 1 tsk Timian

Bechamelsauce

  • 50 g smør
  • 50 g Mel
  • 4-5 dl Mælk Det kan svinge lidt med mængden af mælk, da det kommer and på ønsket tykkelse og typen af mel.
  • Muskatnød
  • 1 stk Mozzarella
  • 1/2 dl Parmasan ost

Sådan gør du

  • Skær Auberginen i 2-3 cm skiver og drys dem med rigeligt salt. Det fjerner de bitre olier der er i auberginen. Imens sætter du kødsaucen over.
  • Løg og hvidløg hakkes fint og bleges af i en gryde. Tilsæt det hakkede oksekød og lad det brune.
  • Riv gulerødder og squash på et rivejern. Tilsæt det når køddet er brunet af.
  • Tilsæt krydderier samt tomat og tomatpure. Tilsæt ligeledes en halv liter vand.
    Lad kødsaucen simrer i ca. 1 time. Gerne længere da det bare øger smagen.
  • Kartofler skæres i skiver og steges på panden. På denne måde får det stegeskorpe og god smag, plus du sparer tilberedningstid i ovnen.
    Steg ligeledes Auberginerne.
    Dette kan gøres i ovnen. Så slipper du for at stå med en pande og stege det hele.
  • Omkring 15 minutter inden du vil samle din moussaka skal du lave din bechamelsauce.
    Det gør du ved at smelte smørret i en gryde. Når det er bruset af tilsætter du melen og ladet det stege til det er blevet en anelse brunt og duften af nødder spreder sig i køkkenet. Pas på det ikke får for meget!
    Tilsæt mælk lidt ad gange, indtil det har den rigtige konsistens. Den skal være tyk, men ikke tapetklister!!
    lad det simrer lidt. På den måde får du kogt det sidste melsmag ud af bechamelsaucen.
    Tilsæt muskatnød og osten (mozzarellaen kan du rive i mindre stykker). Lad osten smelte og tilsæt eventuelt lidt ekstra mælk, hvis den bliver for tyk.

Sådan samler du din moussaka

  • Hæld en smule sauce i bunden. Så undgår du at kartoflerne brænder fast.
    Derefter spreder du kartoflerne ud i et lag.
    Oven på kartoflerne hælder du et godt lag kødsauce, derefter fordeler du alle auberginerne i ét enkelt lag.
    Afslut med det sidste kødsauce. sørg for det dækker auberginerne.
    Moussakaen toppes med bechamelsaucen.
  • Bag din moussaka i en forvarmet ovn (180 grader celcius) i ca. 30 minutter.

Related Posts

Gammeldags Kylling med verdens bedste sovs!

Gammeldags Kylling med verdens bedste sovs!

Gammeldags grydestegt stegt kylling med små smørristede kartofler, agurkesalat og verdens bedste sovs. Ja! verdens bedste sovs. bevares der findes fine saucer, hvor der er brugt dage på at lave den. Men dette er en sovs. En dejlig tyk sovs der nydes bedst i store […]

Vegetarlasagne – med rigelig ost!

Vegetarlasagne – med rigelig ost!

Lasagne. En af de retter man ikke behøver at introducere. Jeg elsker lasagne, det er bare en hel vidunderlig ret. Denne lasagne er uden kød. En vegetarlasagne ud over det sædvanlige. Den er fyldt med grøntsager, spinat og en lækker, cremet og helt vidunderlig lækker […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *