Pasta med karamelisserede løg og sprødstegte brødkrummer
Lækker vegetarisk pasta med karamelliserede løg, persille, tomat og sprødstegte brødkrummer.
Forb. tid10 minuttermin
Tilb. tid40 minuttermin
Samlet tid50 minuttermin
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Keyword: Pasta
Servings: 4Personer
Ingredienser
500gPasta
1kgLøgSnittet halve ringe
6fedHvidløghakket fint eller presset.
100gSmør
2dlHvidvin
4spsk tomatpuré
3spskSoya
2spskCitronsaft
2dlParmesan
1bdt Persillehakket fint
Sprødstegte brødkrummer
BrødGerne god kvalitet, gerne dagsgammelt
Olivenolie
Salt og Peber
Sådan gør du
Sprødstegte brødkrummer
skær dit brød i mindre skiver og put det i en minihakker eller foodprocesser. Hak brødet indtil det er smuldret og i form af krummer.
Hæld dine brødkrummer ud på en bageplade med bagepapir. Hæld en smule olivenolie over, samt salt og lidt peber. Vend olien, salten og peberen i brødkrummerne, så det er fordelt, og fordel brødkrummerne ud på bagepladen.
Bag dem i ovnen ved 180grader i 10-15 minutter eller til de er sprøde og lækre. Det er lidt vigtigt du har et halvt øje på dem, mens de er i ovnen.
Pasta med karamelliserede løg
Kog din pasta som anvist på pakken.
Varm en stor pande eller sauterpande op med lidt olie og tilsæt de snittede løg (ikke hvidløg).
Steg løgene i et par minutter til de begynder at "falde sammen". Tilsæt smøren og lad det stege ved medium varme i ca. 20 minutter. Det er vigtigt det får lov til at stege stille og roligt, da det sikrer at løgene karamelliserer og ikke bare brænder på.
Tilsæt hvidløgen og lad det stege i yderligere 5 minutter.
Tilsæt tomatpuréen og lad det stege med løgene i 30-60 sekunder. Hæld derefter vinen i panden og lad det simre ved svag varme i et par minutter.
Hæld citronen og soyaen i, og lad simre ind til en tyk konsistens.
Tag panden af varmen og tilsæt den revet parmesan og persillen i din sauce og bland det sammen.
Bland din pasta med din sauce, og tilsæt lidt af pastavandet indtil din sauce er cremet og pastaen er godt smurt ind i den. Smag til med salt og peber og citronsaft.
Server din pasta med sprødstegte brødkrummer og persille på toppen.