Hjemmelavede pasta farfalle i en sauce cremet sauce på svampe og sprøde østershatte
Ingredienser
Pasta Farfalle
4stkægPisket let sammen
400gTipo 00 hvedemel
Sauce
400gPortobello svampe
200gØstershatte
50gSmør
2½dlFløde
1dlHvidvin
Olivenolie
Frisk Timian
Salt og Peber
½dlParmesanRevet fint
Sådan gør du
Pasta Farfalle
Hæld melet ud i en bunke på bordet og lav en fordybning i melet
Hæld dine æg ned i fordybningen og bland langsomt melet ind i æggemassen –uden at bryde cirklen af mel så æggemassen løber ud.
Når nok af melet er blandet med ægget, er dejen fast nok til at cirklen kan brydes og resten af melet æltes ind i pastadejen. Ælt den i nogle minuttet, indtil den er ensartet og fast i konsistensen.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile i 30 minutter.
Når din pastadej har hvilet færdig, skæres den i 4 lige store stykker, så den er så den er lettere at arbejde med. Du kan godt arbejde med hele dejen på en gang, men så får du et utroligt stort stykke udrullet dej. Det er virkelig besværligt at arbejde med.
Rul din dej ud på en pastamaskine. Den skal være tynd, men stadig så tyk at der er bid i. Jeg brugte indstilling nummer 6 på min pastamaskine.
Skær dine pastaplader ud i små rektangler på ca. 3x5 cm. Brug gerne et sporejern med riflede sider til den korte side, da det giver de velkendte riflede vinger.
Fold en rektangel over på midten på den lange side. Fold derefter pastaen ned over sig selv. Det er lettest at forklare det med at den skal foldes som et "M" på midten. Klem midten sammen (Hvis du bruger en madpincet eller to små pinde, kan du få et finere klem på midten).
Gentag processen indtil alle dine farfalle er foldet. Det tager lige et par forsøg før foldningen sidder i fingrende. Men derefter går det relativt hurtigt at folde. Drys dine farfalle med rigeligt mel og lad dem ligge indtil de skal koges.
Svampesauce
Sæt en gryde med vand over til pastaen og bring den i kog. I mellemtiden laver ud din sauce.
Skær portobello svampene i små tern og steg dem på en pande med lidt olivenolie. Steg ved høj varme i 5 minutters tid. Tilsæt smøren og reducer varmen til medium. Steg yderligere 5 minutters tid.
Tilsæt vinen og lad den fordampe. Tilsæt dernæst fløde og frisk timian. Lad det simre indtil saucen er tyk og cremet. Smag den til med salt og peber og eventuelt en smule citronsaft. Sluk for blusset indtil dine pasta farfalle er kogt.
Sprøde østershatte
Riv dine østershatte i strimler.
Varm en pande op og tilsæt en god portion olie.
Steg dine østershatte på panden til de er gyldne og sprøde. Det tager ca 5 minutter ved høj varme.
Tag dem af panden og gem dem til de skal bruges.
Samling af retten
Når pastavandet koger, tilsættes der salt. Kog dine pasta i 3-5 minutter. Hvis dine pasta har ligget og tørret længe, kan de have brug for at koge længere tid. Smag på dem, når de er møre men stadig har et bid, er de færdige.
Bring din pande med svampesauce i kog og tilsæt dine farfalle samt dine sprøde østershatte. Lad det simre i 30 sekunder. Tilsæt gerne noget pastavand, da det gøre saucen mere cremet og lækker.