Rist sesamen på en tør pande ved lav varme. Det er meget vigtigt de ikke brænder på, da de bliver frygtelig bitre og derved ikke smager godt.
Overfør sesam til en køkkenmaskine eller minihakker. Tilsæt den smagsneutrale olie og blend livet ud af sesamen. Det vil efter 5-10 min blive en pasta. Tillykke. du har lavet Tahin.
Tilsæt de resterende ingredienser, undtagen vand. Blend igen, til alle ingredienserne er blandet.
Tilsæt vand. Gerne lidt ad gangen så du kan styre konsistensen. Jeg kan godt lide den kan løbe, men ikke så meget af den løber ud af forårsrullen.
Smag til med soya, eddike og sirup, til du opnår en god balance. Den skal smage kraftigt af sesam, men med en sødme og en let syre.
Friske forårsruller
Snit alle grøntsager i den ønskede størrelse. Gerne så tyndt som muligt. 3x3 mm er nok det mest optimale.
Andebrysterne ligges med skindsiden nedad på en kold pande. Herved vil noget af fedtet smelte fra og fedtet på brystet vil blive sprød. Det tager typisk 5-10 minutter.
Når fedtsiden er sprød, tages andebrysterne af panden (ja inden du vender det). Skær andebrysterne i skiver. læg dem tilbage på panden og lad dem stege i ca. 30-60 sekunder på hver side. Drys med lidt salt og peber og tag dem af panden.