Lækre fyldte ravioli med karamelliserede løg, vendt i en cremet parmesansauce og toppet med sprøde parmesanbrødkrummer
Forb. tid30 minuttermin
Tilb. tid1 timet
Hviletid30 minuttermin
Samlet tid2 timert
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Keyword: Pasta
Servings: 4Personer
Ingredienser
Pastadej
4stkæg
400gTipo 00 Hvedemel
1spskOlivenolie
Karamelliseret løgfyld
1kgløgPillet, halveret og snittet i skiver.
2spskBalsamico
2spskSoya
25gHasselnødder
5gParmesan
½tskCitronsaft
½tskTimianblade
Olivenolie
Parmesanbrødkrummer
75gBrød
5gParmesanRevet
Sauce
50gSmør
2-3dlPastavandVandet du koger dine ravioli i
½-1dl ParmesanRevet på den knobrede side af rivejernet. Den side der næsten pulverisere osten
Sådan gør du
Brødkrummer
Blend brødkrummer og revet parmesan indtil det er krummer. Put blandingen på et stykke bagepapir og vendt med 1 spsk olivenolie. Rist dem i ovnen ved 180 grader i ca. 5 minutter. Pas på de ikke får for meget! Tag dem ud af ovnen og lad dem stå indtil servering.
Pastadej
Pisk hurtigt æggende sammen og bland dem med resten af ingredienserne.
Ælt det igennem, til det er en ensartet dej. Det skal ikke æltes for meget, da det ikke er nødvendigt at aktivere melets gluten alt for meget. Dejen kan godt virke meget tør, men så længe den ikke smuldre fra hinanden er det okay.
Lad den hvile i køleskabet i minimum 30 minutter. Gerne længere. Det samler dejen og gør den mere smidig.
Imens kan du lave fyldet
Karamelliseret løgfyld
Varm en gryde op med lidt olivenolie ved mediumhøj. Tilsæt alle løgene samt timianbladende. Lad det stege under låg i 10-15 minutter. Løgene vil smide en del væde fra sig.
Efter 10-15 minutter, vil løgene være faldet en del sammen og der bør være samlet en tyk hvid væske i bunden. Tag låget af gryden og skru ned for varmen.
Tilsæt balsamico og soya og lad langsomt løgene karamellisere i gryden. De vil langsomt tage mere og mere farve, indtil de til sidst har en dyb brunrød farve. Det tager ca. 30 minutter. Det er vigtigt det foregår under svag varme, da du ellers risikere at brænde dine løg på i stedet for at karamellisere dem.
Lad dine karamelliserede løg køle af i køleskabet.
Når det er kølet af blender du det sammen med dine hasselnødder, parmesan og citronsaft. Smag til med soya og citronsaft. Put på en sprøjtepose og put tilbage på køl.
Ravioli
Rul din dej ud på en pastamaskine. Tag gerne små stykker af din pastadej ad gangen, da den hurtig tørrer ud og det kan være svært at håndtere de lange baner pasta.
Tag ca. 1/4 del af din pastadej ud af køleskabet (hold resten i en pose i køleskabet imens). Rul dejen gennem din pastamaskine på laveste setting (0) et par gange. Det sætter lige gang i din pasta og gør den lettere at rulle ensartet ud
Kør den nu langsomt gennem på setting 1. Drys med mel og rul den derefter gennem setting 2 og drys med mel. Sådan fortsætter du til du har opnået en ønsket tykkelse. Jeg ruller mine til setting 8. Men det kommer nok an på hvilken pastamaskine man bruger. Husk dog af pastaen typisk vokser 1-2 gange når den koges.
Når dine pasta "plader" er rullet ud, bør de være så brede at du kan ligge fyldet i den ene side, hvorefter du folder dejen over dit fyld. Du kan eventuelt svagt markere med din udstikker, så du er sikker på din ravioli er stor nok.
Tag dit løgfyld ud af køleskabet og sprøjt hvad der svarer til ca. 1 tsk ud på din pasta dej. Hav en lille skål med vand klar ved siden af. Fugt dine fingre og og påfør dejen lidt vand rundt om dit fyld. Det gør at dine ravioli bedre lukker sig sammen. Lig gerne dine færdigrullede ravioli i lidt mel, så de ikke hænger sammen.
Fortsæt denne process, indtil der ikke er mere dej tilbage.
Sauce
Bring en gryde med saltet vand i kog. Når det koger tilsættes dine ravioli og de koges i 3-4 minutter. De skal nok koges af 2 omgange.
I mellemtiden smelter du halvdelen af din smør på en pande. Når dine ravioli har kogt i 3-4 minutter tages de op af pastavandet med en hulske og tilsættes direkte til panden. Tilsæt af flere omgange lidt pastavand, indtil det emulgerer med smøren, gerne 1-2 dl pastavand. Tilsæt halvdelen af din parmasan og rør indtil det er emulgeret til en cremet sauce. Gentag ligeledes dette trin 2 gange.
Anret dine ravioli og frys med parmesanbrødkrummer. De skal spises lige med det sammen!