Kål bagt som pommes anna | bagt i lag med masser af smør og timian. Fantastisk tilbehør til vildt eller gris, eller som enkeltstående element.
Forb. tid30 minuttermin
Tilb. tid1 timet
Køleskabstid12 timert
Samlet tid13 timert30 minuttermin
Ret: Aftensmad, Forret
Køkken: Dansk, Fransk
Keyword: Kål, Smør
Ingredienser
1stkSavoykål
200gSmør
3-4kvisteTimian
1-2Fed Hvidløg
Salt Og Peber
Sådan gør du
Smelt smøren i en gryde med timianen og hvidløget (hvidløget skal være helt, og IKKE hakket. det skal nemlig ikke ned i selve kål annaen, bare hjælpe til med smagen). Lad smøren bruse op og fjerne det fra varmen. Det gør ikke noget det står, mens du laver de andre forberedende trin. Det gør bare at timian og hvidløg trækker smag ud i smøren.
Bring en gryde vand op til nær kogepunktet. Du skal blanchere din kål, så det behøver ikke koge. Tilsæt en lille smule salt til vandet.
Fjern forsigtigt bladende fra kålhovedet. Fjern stilken fra midten af bladet, så du ender op med nogle "Pacman-lignende" blade.
Blancher bladende i det næsten-kogende vand i 10-15 sekunder. Du vil kunne se at den grønne farve i kålen bliver mere intens. Det virker. Kålen vil også blive mere medgørlig og lettere at "forme". Det er også meningen.
Tag et ildfast fad. Gerne et der passer i størrelse til kålen. For fadet med bagepapir (du kan eventuelt lige krølle det først, så er det lettere at få det til at passe i fadet).
Placer blade af kål i bunden af fadet, så det dækker i et enkelt lag. Pensl med smøren. Placér endnu et lag af kål og pensl dernæst igen med smøren. Fortsæt dette indtil alle bladende er brugt. Afslut med smør.
Lig et lag bagepapir over din kål anna og lig noget oven på, der gør at den ligger i pres. Det kan være et fad af samme størrelse som det du bruger, eller til nøds en tallerken. Det vigtige er at din Kål Anna er dækket af pres.
Bag den i forvarmet ovn ved 150 grader i ca. 1 time. Når den er færdig skal den på køl. Sørg for at der er vægt på toppen. Det gør at den bliver 'presset' til den ønskede konsistens.
Lad den stå i køleskabet natten over, og når du skal bruge den tages den ud og skæres i ønskede form og bages ved 225 grader i ovnen, til den har en flot kulør. Husk at holde øje med den, så den ikke bliver sort.