Hvis dine krydderier er hele skal de lige hurtigt ristes af på panden. Hæld krydderierne på en tør pande og varm dem op til duften af krydderierne spreder sig i køkkenet. Tag dem af varmen og stød dem i en morter.
Fjern skrællen fra din hvidløg og din ingefær. Flæk din chili og fjern kernerne. Kom alle tre ingredienser i en minihakker sammen med alle krydderierne og 2 spsk olie og hak det til en semi-fin pasta.
Snit løget i grove tern.
Steg din 'krydder' pasta af på en pande og tilsæt løget. Lad det stege ved middel varme indtil den er blevet mørkere i farven og løgene er blevet bløde. Det kan godt tage 10 minutter. Pas på det ikke brænder på. du skal være over det.
Tilsæt den hakkede tomat og lad det simre lidt ind. ca. 5-10 minutter. Du kan sagtens lade det simrer længere. Det gør blot smagen mere intens.
Tilsæt de røde linser og 7 dl vand. Rør lidt rundt og læg så låg på og skru lidt ned for varmen. Lad det simre ganske sagte i ca. 25 minutters tid eller indtil linserne er blevet møre. Smag til med salt og peber.
Server med ris og/ eller Naanbrød. Eventuelt med lidt raita.