Hjemmelavede pasta garganelli vendt i en spicy arrabiatasauce
Forb. tid1 timet
Tilb. tid2 timert30 minuttermin
Samlet tid3 timert30 minuttermin
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk
Keyword: Pasta
Servings: 4Personer
Ingredienser
Pasta
4stkÆg
400gHvedemel tipo 00
1SpskOlivenolie
Arrabiata Sauce
4Fed Hvidløg
3StkChili
2DsFlåede tomaterAf god kvalitet
Olivenolie
1HåndfuldFrisk Basilikum
2dlVand
Salt og Peber
1dlParmesanost
Sådan gør du
Pastadej
Start med at lave dejen til din pasta.
Hæl melet ud på bordet i en bunke og lav en udhuling i midten, så du får en cirkel af mel. Hæld æg og olie ned i midten. Inkorporer langsomt melen uden at ødelægge cirklen af mel.
Når æggemassen har optaget nok af melen så det er en dej, kan cirklen brydes og al melen æltes ind i dejen. Ælt din dej i 5-10 minutter indtil den er homogen og ensartet. Pak den ind i plastik og lad den hvile ca. 30 minutter ved stuetemperatur. Imens starter du på din sauce.
Arrabiata sauce
Hvidløg og chili hakkes fint og steges på en sauterpande eller gryde ved mediumvarme i et par minutter.
Hæld dåserne med flået tomat op i en skål, og knus tomaterne med hænderne. Tilsæt dem til panden sammen med de 2 dl vand.
Læg låg på og lad det simre ved meget lav varme i ca. 2 timer. Rør rundt i det en gang i mellem. Panden må ikke koge tør, så tilsæt lidt ekstra vand hvis det sker. Det skal ikke have konsistens af tomatpure, mere en tomatsauce.
Imens din sauce simrer, ruller du pastaen.
Garganelli
Når din dej har hvilet i 30 minutter, deler du den i 4 stykker og ruller du den ud på en pastamaskine. Jeg ruller ud til størrelse 6 på min maskine. Du kan godt prøve dig af med at gøre det i hånden, men det skal være ret tyndt. Så det bliver svært.
Skær gerne dine pastaplader ud i flere stykker, det gør det lidt lettere at arbejde med.
Nå du har rullet din pasta dej ud i plader, skærer du den i firkanter på ca. 5x5 cm. Lad dine firkanter ligge på bordet med lidt mel drysset over i ca 15-30 minutter. Det gør at dine garganelli har lettere ved at holde formen.
På et gnocchi bræt eller en anden overflade ruller du din pasta rundt om en pind (Se noter)
Lad din pasta ligge og tørre indtil du skal bruge dem. Det hjælper dem ligeledes med at holde formen.
Sammensætning af retten.
Bring en gryde med vand og rigeligt salt i kog og kog dine pasta i nogle minutter. Hvor lang tid afhænger af tørretid og tykkelse - så prøv dig frem. Mine fik omkring 4 minutter, inden jeg tog dem op.
Tag dine garganelli direkte fra gryden over på panden med din arabiata sauce. Rør rundt til din pasta er dækket af sauce. Tilsæt parmesan og hakket basilikum og noget af pastavandet. Det emulgerer saucen og får den til at se lækker og cremet ud. Smag til med salt og peber og servér!
Noter
Jeg kan godt forstå, hvis du ikke lige har et gnocchi bræt eller andet pasta bræt liggende i skuffen. Alternativt kan du bruge køkkenbordet. Din pasta får ikke de striberne, men de bliver stadig rullet. Har du en rillet overflade et sted, så brug den.