250gMascarponeSvarer til én af de bøtter du kan købe i supermarkedet
Parmesanost
Sådan gør du
Pizzadej
Bland gær og det lunkne vand til gæren er opløst i vandet
Tilsæt olie, salt og de to slags mel til blandingen og rør rundt, indtil melen er rørt ud i vandet.
Lad dejen hvile i 10-20 minutter. Det hjælper melen med at suge vandet til sig og starter glutenprocessen i dejen.
Rør dejen grundigt på en røremaskine indtil dejen er elastisk og du kan trække i den uden at den går i stykker. Det tager nok 5-10 minutter på en røremaskine. Væsentligt længere i hånden
Lad dejen hæve overdækket i ca. 1 time. Gerne 2, hvis du har tid til det.
Slå luften ud af dejen og del den i 4 lige store stykker. Form dem til 4 kugler. Smør overfladen med lidt olie og dæk dem med et stykke husholdningsfilm. De skal helst have plads til at hæve, og må ikke klistre sammen. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter. Dette skridt hjælper de glutenstrenge der er i dejen, med at slappe af og gør det lettere at forme pizzaen uden at den "trækker sig sammen"
På et meldrysset bord, former du din dej til pizza. Det er vigtigt ikke at bruge en kagerulle, da du ødelægger de luftbobler der er i din dej. Form den derimod, ved at hive og strække i den. Gør ligesom pizzamanden (dog uden at kaste med den!, Der kræver lidt øvelse).
Smør din bund med mascarpone, dernæst asparges. Bag den i en meget varm ovn (gerne 250-300) grader indtil den er færdig.
Hæld noget af din persille vinaigrette over pizzaen og riv noget parmesan over. Nyd din pizza, for den smager ret godt!
Persille vinaigrette
Put alle ingredienserne i en minihakker og kør blandingen indtil det er persillen er hakket fint og det har en sammenhængene konsistens.
Smag til med salt, citron og olivenolie. Den må godt være fyldt med syre og olivenolien skal kunne smages.
Asparges
Kog dine asparges i saltet vand i 1-2 minutter. De skal kun lige blancheres. Overfør straks dine asparges til koldt vand, gerne isvand.
Noter
Hvis du vil gøre din pizzadej endnu bedre, så laver du den dagen før. Brug i stedet 5-10 gram gær, og lad den hæve natten over i køleskabet.